Status, Vand og Affald, Januar 2036

uddrag fra Vand og Affalds festskrift i anledning af 25 års jubilæet for organisationens målrettede brug af anvendt fremtidsforskning.

Vand og Affald har udviklet over 200 forsøgsprojekter siden organisationen begyndte at arbejde med anvendt fremtidsforskning i 2021.

Mange af projekterne kom ikke videre end prototype-stadiet. Nogle blev gemt nogle år, hvorefter de blev taget op igen og brugt i andre projekter, og endeligt var der de projekter der var så grundlæggende for hvordan Vand og Affald arbejder i dag, at det er svært at forestille sig at de blot startede som en ide om en mulig fremtid og en prototype.

Her skal vi blot lave nogle få nedslag for at eksemplificere arbejdet med fremtidsdesign.

Tidligt blev det identificeret at der skulle bruges mere og bedre viden om hvilke resurser der faktisk flød igennem genbrugspladsen i Svendborg. Projektet med kodenavnet “Scrödingers Container” blev udarbejdet som en prototype i det lange fremtidsscenarie “Den Store Cyklus”, som led i nærfremtids-direktivet “85% Direkte Genbrug”.

“Schrödingers Container” gik i al sin enkelthed ud på at identificere og registrere affald som det blev afleveret på genbrugspladsen i realtid. Dette data kunne så bruges til at modellere strømmene af affald, hvilke ting de bestod af, hvilke mængder, og på hvilket tider af året. De tidlige prototyper involverede bevægelses-sensorer, og automatisk fotografering af en restaffaldscontainer. Der blev på en måned taget over 30.000 fotografier som containeren blev fyldt. Billederne blev med billed-analyse brugt til at træne machine-learning algoritmer, så affaldet kunne genkendes automatisk. Efter en del iterationer, løsning af svære problemer, og kompromisser, blev en funktionel model implementeret.

Et afledt projekt var “SkrotPlan”, der var en webside hvor borgere og erhvervsliv kunne se informationer om hvilke typer affald der blev realtids-identificeret på genbrugspladsen, abonnere på opdateringer, analysere data og lignende. Dette gjorde det meget tydeligt for mange hvor mange uudnyttede resurser der faktisk passerer igennem vores samfund hver eneste dag. Disse åbne data, og forudsigeligheden af hvor mange resurser der var, blev grundlaget for mange nye initiativer for direkte genbrug fra både borgere og virksomheder. Aftagere af disse resurser måtte udover yderst rimelige priser også underskrive “pay-it-forward”-aftaler der forpligtede dem til at agere med respekt i forhold til planeten og den store cyklus. Når først resurser kom igennem genbrugspladsen, kom de ud i verden igen som værdier med forpligtelser.

Vand og Affald selv blev sponsorer for frivilligt drevne laboratorier og makerlabs hvor borgere, unge og gamle, pensionister og skoleelever, kunne eksperimentere med upcycling, 3d printere der brugte genbrugsplast og store mængder af let tilgængelige resurser. Dette åbne miljø omkring genbrugspladsen frembragte mange radikale og nye ideer til hvad genbrug kan være.

Disse tidlige forsøg med at åbne miljøet omkring genbrugsgerningen, såvel som de store mængder åbne data om affaldet, blev grundlag for det vi nu kalder “Den Preduktive Revolution”. Begrebet “preduktion”, der en blanding af ordene “produktion” og “reduktion”, dækker over produktion med mere end 90% genbrugsmaterialer, lokal udvundet og kun i begrænset grad bearbejdet. Denne revolution var altafgørende da den fjernøstlige produktion og eksport kollapsede i 2024.

Af andre projekter der opstod i økosystemet omkring genbrug, kan nævnes “reCyklisterne”. Det var et non-profit kooperativ der lavede deres egne specialbyggede el-transportcykler. reCyklisterne blev tildelt en kontrakt til delvist at køre affaldsordningerne i Svendborg Kommune i 2023. Og på grund af deres meget succesfulde sociale ansættelses-programmer og fleksibilitet overtog de kørslen af alt affald i 2024, og nedbragte dermed mængden af privatbillisme på genbrugspladsen med 70%.

I forhold til sikringen af vandforsyningen blev der udarbejdet direktiver for hvad man kaldte “7-generationers-tænkning”. 7-generationers-tænkning blev indført i kommunen for alle udviklingsprojekter. Det betød at alle beslutninger skulle afvejes i forhold til konsekvenserne 7 generationer frem. Det startede med nye skovområder omkring Skårup og blev siden til en udvidet forvildelse af store dele af kommunens tidligere landbrugsland, der ikke længere skulle bruges til foderproduktion.

Der kan nævnes mange flere projekter, men dette må være nok for nu. Her til slut skal tilføjes en anden udvikling af det målrettede arbejde med ønskelige fremtider: Da alle projekter blev udviklet med åbne data, åbne og tilgængelige resultater, og ikke mindst open source software, var det meget let for andre aktører i sektoren at drage nytte af erfaringerne og selv implementere lignende projekter i deres egne lokalområder. Senere analyser af den internationale rådgivningsafdelings virke, viste at disse åbne forhold og aktive vidensdeling og udvekslinger, var den primære årsag til at metoder og projekter fra Svendborg blev så succesfulde i hele verden.

Slutteligt kan vi sige, at ingen i 2021 kunne havde forudsagt at alt dette ville komme til at ske. Men samtidigt står det klart, at situationen havde set helt anderledes ud, hvis ikke vi var begyndt at arbejde med anvendt fremtidsforskning dengang.

VANDBÆRER

I august 2020 lavede vi performanceforelæsning+ritual+meditation+tidsrejse ved afslutningen af Nana Francisca Schottländers udstilling Vandlegeme på Silkeborg Bad. Dette er manuskriptet.

 

1. PERFORMANCE-FORELÆSNING

For 4.6 milliarder år siden kollapser et område i en gigantisk molekulær sky under sin egen vægt og bliver til Sol. I denne udafreagerende periode skabes alverdenernes stof i en skive omkring den nye stjerne.

Brint og ilt rækker ud efter hinanden og bliver-mere under Solens udstrålinger. VANDET findes.

I de følgende århundredmillioner fortætter stofferne sig i planeter, dværgplaneter, planetisimaler, asteroider og kometer.

Inderst i solsystemet er der så varmt at VANDET fordamper og spredes. Yderst er der så koldt at VANDET fryser og samles i utallige isede planetisimaler og kometer.

Jorden ligger inden for denne snegrænse, og er varm og let. Men i det kølende solsystem begynder kometer og planetisimaler at bombardere de indre planeter.

Således styrter VANDET til Jorden, som enorme hagl fra det ydre rum. VANDET bliver en del af Jorden.

Fra Jordens glødende indre udånder varme og stjernestof i hydrotermiske kildevæld på urhavenes bund. Porøse formationer vokser og i de små våde hulrum bliver et indre hav adskilt fra det ydre, og strenge af kemisk information begynder at genskabe sig selv.

VANDET fylder de encellede arkæer og bakterier, og de encellede fylder VANDET. VANDET er liv.

Årmilliarder senere mødes en arkæ og et bakterie, og indgår en total symbiose — bakterien bliver lukket inde i arkæens indre ocean. I denne altomfavnelse, som synet af Oraklet Lynn Margulis, bliver helheden mere end sine enkelte dele og alt flercellet liv vokser af denne enkelte hændelse i havet i havet.

VANDET fordamper og fortætter sig i skyer og blæser ind over det livløse land, hvor det igen bliver flydende og falder til jorden som dråber. Det encellede liv udtørrer her, VANDET løber til urhavene igen.

Senere, efter den kambriske eksplosion af arter i havene, begynder protosvampe og protoplanter at udveksle havstrømme imellem deres indre oceaner, for dermed at kunne leve på land. Dette er Hyperhavet.

VANDET fordamper og fortætter sig i skyer og blæser ind over land, det regner ned og bliver suget op af utallige kroppe af vand. Dets veje er utallige igennem hyperhavets strømme, før det igen ender i havet.

Hyperhavet dækker planeten med skove. Dyr forlader urhavet ved at indgå i udvekslinger af næringsfyldt væske. Alle klodens tørre områder bliver omformet for evigt.

En mammut dør på Doggerland (en landbro imellem Jylland, England og Tyskland, der snart oversvømmes for stedse).

Ved floder som Indus, Tigris, Nilen og Eufrat, risler mennesker vand udover den tørre jord og kultiverer korn.

Mammuttens væv og organer bliver nedbrudt og VANDET optages i utallige biller, og larver og mikrober, der med tiden bliver optaget i den næringsholdige jord.

Krukker af vand og jord fyldes med korn af mange, men ejes af få. Vandets strømme kontrolleres og begrænses i de gryende patriarkater.

Mammuttens VAND optages af svampe og rødder af tundralandets nåletræer. Vandet trækkes op i nålene hvorfra det langsomt fordamper

Strømmen af væsker og synergier bliver yderligere begrænset, som fx i England for 300 år siden, da fællederne bliver opdelt og kontrolleret af få, hvilket skaber mængder af mennesker, der er nægtet adgang til de næringsfyldte væskers bevægelse igennem hyperhavet.

VANDET stiger og fortætter sig i skyer, der blæser østpå. Her bliver dråberne endelig tunge nok til at falde som regn. Lige her over os.

Vand bliver spærret inde, og opvarmet af kul hvilket driver maskiner og den industrielle devolution. Kul er 300 millioner år gammelt træ, der er røget ud af livets cyklus, ufordøjet. (Kul og andre fossile brændstoffer er den virkelige død, i modsætning til den død vi kender der transporterer det vandede liv rundt og rundt.)).

VANDET falder som regn, lige her. For 10.000 år siden.

Den industrielle devolution kræver millioner af hænder, der fordi de ikke har autonom adgang til hyperhavets udvekslinger, kan tvinges til at arbejde. Disse menneskemængder voldes frem fra nær og fjern, i både sted og tid.

VANDET siver langsomt ned igennem Silkeborg bakker og slutter sig til grundvandet.

Vand steriliseres. Kemikalier opløses i vand. Vand ekstraherer døden fra miner. Vand transporterer industrielle opløsningsmidler, vasker og farver i tekstilproduktion og afkøler kraftværker. Tungmetaller og forurening pumpes ind i hyperhavet uden hensyn til konsekvenserne for det utal af levende beholdere der bærer vandet rundt og rundt i cyklussen.

VANDET har ligget her nede under jorden i 10.000 år. Som den hidtidige kulmination på VANDETS interplanetære rejse over de sidste 4.6 milliarder år, vil VANDET om få øjeblikke strømme ud af kilden herude. Og vi skal drikke det.

Vær venlige at rejse jer op, tag jeres krop og jeres kop, og følg efter os. Vi vil bede jer være stille mens vi går. Vær stille og lyt til strømmene under, over, omkring jer.

 

2. RITUAL

Vi går i stille procession med vores kopper ud til kilden. Ved kilden stopper vi op og bevidner vandet der vælder ud i nogle øjeblikke.

Mammuttens vand. Svampenes vand. Bakteriernes vand.

Bøgenes vand. Goplernes vand. Hjortenes vand.

Bænkebidernes vand. Hummernes vand. Svalernes vand.

Algernes vand. Araknidernes vand. Arkæernes vand.

Slimsvampenes vand, Silkeormenes vand, Zebraernes vand

Fluernes vand, Ferskentræernes vand, Fjæsingernes og fjorrejernes vand

Vandmændenes vand, vandplanternes vand, vandbøflerne og de vandrende pindes vand.

Kaktussens vand, skrubtudsens vand, lusens og karussens vand.

Jordens vand, skovens vand, himlens og havets vand… vandets vand.

Vi vil nu indtage dette vand og indgå i dets kredsløb.

Alle fylder deres kopper en ad gangen, og går hen og stiller sig i en rundkreds ved søen, ca.

Bered jeres kroppe.

Bered jeres væsker.

Vi skal blive mere end én.

Vi skal blive mere end hinanden.

Vi er bærere af vand.

Vi er hyperhavet.

Flydende igennem alt levende

svømmende i Jorden

Vi bærer hinanden

Vi bærer livet

heler og plejer det

nærer og beskytter det

Vi er Vandbærere

Vi er Vandbærere

Drik vandet

Vi drikker

(stille)

Vi skal nu bære dette evige vand ind i fremtiden. Følg venligst med i stilhed. Mærk vandet i jeres maver når i går, mærk hvordan det strømmer rundt i kroppen.

3. MEDITATION

Læg jer her, og her, og her.

Sørg for i ligger behageligt.

Luk øjnene og lad lydende omkring jer tone ud.

Vend opmærksomheden indad.

Træk vejret langsomt ind… og pust ud x 3

Mærk jeres kroppe.

Mærk hvordan det vand, i netop har indtaget er løbet fra munden… gennem halsen… og ned i mavesækken.

Måske bølger det roligt her, inden i jer.

Herfra trænger det ud i jeres kroppe,

trænger ind i hver eneste af de milliarder af celler, der er jer

Blander sig med jeres blod, der pumper rundt i kroppen…

Mærk blodets rejse fra hjertets pumpe og ud i årene i jeres arme. Hvordan det strømmer summende ud i fingrene og tilbage igen…

Mærk hvordan det bølger gennem benene helt ned i tæerne.

Mærk det cirkulere i underlivet som en mulighed…

Mærk nyrernes rensningssystemer

Mærk hvordan vandet trænger gennem tarmenes vægge ud i blodet.

Mærk hjertet pumpe det opad igen, gennem maven… brystet… halsen… mærk det pulsere i halsen, flyde videre og fordele sig i hjernen, mærk hvordan det flyder som et finmasket net af floder i huden, der omkranser jeres kranier…

Og NU… derfra, damper det usynligt ud i verden igen omkring jer, bliver til luft og svæver væk…

 

Det vand vi i dag har drukket vil således

… stige til vejrs og slutte sig til skyerne i stratosfæren, hvorefter det vil blæse vestpå og regne i en silende regn over Nordsøen, fordampe fra havet, regne, fordampe og regne de næste 20 år. Her vil det regne på de kontinuerlige besættelser af boreplatforme, der suger millioner af år gammel død op af undergrunden, mens hydro-aktivister vil organisere blokader mod disse dødsmaskiner med deres levende væskefyldte kroppe. I de første år vil dråber blive opsamlet og drukket af aktivister, der er isolerede og uden forsyninger på transnationale selskabers kolde metal. Senere vil regnen vande haverne i de flydende bosteder, der spreder sig som algesupper omkring de tidligere boreplatforme. Herfra sejler hele flåder af hydroaktivistiske fartøjer ud på verdenshavene for at rense og regenerere.

… noget vil rejse med os i vores kroppe når vi går hver til sit, blive skyllet ud i toiletter og ende i renseanlæggene. Her vil det blande sig med de rester af pcb, mikroplastik, antidepressiver og østrogen vi også udleder med vores kroppe, og blive skyllet ud i vandløbene.

… En sammenslutning af kollektiver omkring Limfjorden udvikler den såkaldte Hydrohud – en osmotisk teknologi der sikrer en mere kontrolleret udveksling mellem de indre og ydre vande. Ikke alene tjener hydrohuden således til at beskytte det liv den omslutter mod kontaminering, den indoptager og renser også de ydre vandmasser, den kommer i forbindelse med. Nye samfund skyder frem langs kyster, flodmundinger og søbredder. Her arbejder såkaldte Vandbærere via deres kroppe med at rense, heale og regenerere Jordens vand. Med tiden bliver flere sågar 100% akvatiske. Mange genudvikler gæller som en evolutionær konsekvens af deres arbejde. Hydrohud udvikles endvidere til interartslig brug, der blandt andet muliggør tilkobling til akut udtørringstruede væsner, ligsom kunstige livmodere med universelt fostervand udvikles til genoplivning af allerede uddøde arter eller symbiose mellem eksisterende. Således vil vi dele vores vand, det indre og det ydre.

… noget af det vand vi nu bærer på vil ende i det sydlige Stillehav, hvor nogle af molekylerne bliver opsamlet som en del af de 16 millioner hectoliter oceanisk opstart, der bliver transporteret udenjords til asteroidebæltet imellem Mars og Jupiter. Her kontrollerer et verdensomspændende netværk af utopiske aktivister en flok af robotter. Under parolen NO GODS NO MASTERS NO GRAVITY WELLS, er de igang med at udhule en af de største asteroider, 375—Ursula. Andre robotter fanger kometer og manipulerer deres kredsløb om Solen så de ender ved 375—Ursula, hvor de bliver udhugget, smeltet og hældt i den udhulede asteroide. Her bliver vand varmet op af solare kraftværker monteret overalt på overfladen og det jordiske oceaniske opstarts hav, bliver gradvist hældt sammen med større og større mængder kometvand. Indtil hele asteroiden er et kæmpemæssigt levende hav, med samme vandmængde som Middelhavet, hvor hver dråbe indeholder over 12 millioner mikroorganismer, udover utallige plankton, fisk, snegle og skaldyr. 375—Ursula får et Encke-lignende eleptisk kredsløb om Solen, hvor det passerer igennem de indre planeters kredsløb og om Solen hvert 3. år. Da 375—Ursula passerer forbi Jorden første gang, støder 300.000 Vandbærere — mennesker, delfiner, hvaler, fisk — til og svømmer ind i asteroidens indre ocean.

… Således rejser det levende ocean på tværs af de sædvanlige planetære kredsløb og leverer levende Vand til Jordritualer overalt i Solsystemet. Således også i år 10.257, hvor udpluk af levende have fra 18.000 lommer af Hyperhav i solsystemet, rehydrerer de udtørrede Silkeborgsøer ved et ritual hvor 10.000vis af Vandbærerer bader og drikker og fester.

—

Sådan vil det vand vi har drukket her i dag strømme ud i universet for igen en dag om tusindvis af år blive bragt tilbage hertil, flyde i søer og åer og planter og kroppe, fordampe og svæve ud i universet igen…

Sådan slutter jeres rejse, i må gerne så småt komme til jer selv, åbne øjnene og indfinde jer i den tid som er nu, på det sted som er her…

Vi takker jer fordi i tog del i denne flydende fejring… Kom godt hjem…

Må vandet være med jer…

7 Principles for Planetary Cooperatives

[caption: Very colorful image showing 4 concentric circler of beings, plants, tools and buildings. It’s taken from an animated short, showing the Wixárika creation myth involving Takutzi Nakawe (Grandmother Rain). Video here]

7 Principles for Planetary Coops

1. Voluntary and Open Membership across borders, nationalities and income- and opportunity-gaps

  • Planetary Coops actively work for diversity in membership. They seek arrangements for potential members that do not have financial or legal opportunity to join on equal footing. They seek equal opportunity by available means, eg. by regulating financial obligations by income level, or allowing members outside of rightsholding citizenship, and seek arrangements for their opportunity and empowerment in the coop.

2. Democratic control by Members, Community and Ecosystem

  • Planetary Coops are democratic organizations controlled by their members, as well as the community and ecosystem. Members typically hold one vote each, and to represent the greater community and the planet, some kind of voting power, should be delegated. E.g. through abstract memberships representing the community, shamanistic practices (voting for the ecosystem or the planet), or perhaps votes controlled by scientific expert systems.

3. Planetary economics, non-profit & degrowth

  • Planetary economics: Planetary Coops practice non-extractive economics that serve the planet, seeking a just transition towards regenerative practices.
  • Non-profit: A Planetary Coop will not seek monetary profit beyond economic sustainability, and will not seek economic sustainability beyond planetary sustainability.
  • Degrow and descale: Planetary Coops works towards reducing the amount of resources necessary for the operation of the coop, seeking sustainable levels in a global context. Planetary Co-ops actively work to bind more carbon than what is emissioned.

4. Autonomy and Independence

  • Planetary Coops are autonomous, mutual aid organizations controlled by their members and ecosystems. If they enter into agreements with other organizations, including governments, or raise capital from external sources, they do so on terms that ensure democratic control by their members and maintain their cooperative autonomy.
  • If necessary the coop can mask or camouflage it’s nature and practice if deemed necessary for it’s survival.

5. Schooling and multiplication

  • Planetary Coops works to engender life long learning among it’s members and community, to empower them to keep on living on our planet, as well as healing it.
  • Planetary Coops actively support others who wants to start Planetary Coops or similar organizations, in any way they can.
  • Planetary Coops seeks multiplication by actively participating in copying it’s working platforms, services and businesses in other communities and ecosystems, sharing software and services and resources, as one would with ones own children.

6. Decentralize, network and practice alike

  • Planetary Coops will organize and network with each other through decentral or federated means, on a planetary scale.
  • They will seek and cooperate with organizations that are dedicated to similar values as here stated. The services and products necessary for the operation of the coop will be weighted on the same scale as their own practice and operations.
  • Planetary Coops will use and produce free (libre) software, make things to the public domain, actively work for open technology and the possibility of hacking and repairing, forfeit intellectual property thinking and self-exploitation through copyright.
  • Data is sacred. A Planetary Coop will protect the privacy and data of beings involved in the operation of the coop, and will actively work towards keeping and spreading data soverignty.

7. Seven Generation Thinking

  • Planetary Coops will consider all decisions and practices in light of the concequences for the next seven generations. Our childrens, our childrens childrens, our great-grandchildrens, our great-great-grandchildrens, our great-great-great-grandchildrens, our great-great-great-great-grandchildrens and our great-great-great-great-great-grandchildrens. In other words we need to be thinking about the consequence of our actions for the continously lived life of beings and ecosystems for the next 200 years.

Kosmisk Katedral (lyd)

I oktober 2019 installerede vi og performede værket Kosmisk Katedral, på udstillingen Cosmic Existence, Den Frie Udstillingsbygning i København.

Nu kan man høre lydversionen af værket lige her på intarwebz.

“Dette er et frontalt angreb på alt fast og forbenet, en narrativ revolution fremsunget af fantaster og orakler, magikere og hekse, videreudviklet og forfinet af science fiction og fantasy og videnskab, modnet af fanfiction og shamanistisk teen-fantasy, krystalliseret af utopiske aktivister og militante futurologer. Vi fremmaner nye historier.”

Lyd/musik er produceret og komponeret af hypercoole Kaspar Poulsen.

Decentrale sociale medier med Secure Scuttlebutt

[anvendt futurologi—artikel 23.1.45]

I nutiden har vi brug for nye måder at kommunikere digitalt.

TLDR: Kom og vær med på Scuttlebutt: et decentralt solarpunk socialt netværk. Center for Militant Futurologi hjælper jer igang — klik her for at springe direkte ud i det.

Vores globale kommunikationsnetværk er blevet slugt af transnationale parasitter som facebook, google. De lever af at overvåge os og sælge vores data til ukendte aktører.

Der er en mængde af problemer med dette, fx. at vi som brugere ikke ejer vores eget data, vi har ingen magt over vores eget sociale netværk, vi har ingen medbestemmelse i hvordan det virker, og vi kan ikke flytte fx. vores facebook-netværk til en anden platform hvis vi ønsker.

Med andre ord, vi har ingen rettigheder og vores sociale forbindelser er ejet af fjendtlige systemer som ødelægger planeten. Det er et problem.

Men fortvivl ej og drøm fremtiden i nutiden med os:

Der findes et socialt medie som har disse karakteristika:

  1. Decentralt: Der er ingen centrale servere og der er intet firma eller enkeltpersoner der bestemmer over netværket eller data
  2. Off-grid: det virker uden internetforbindelse.
  3. Levende og engageret, der er masser af aktivitet, og folk kommunikerer aktivt med hinanden og der er en stemning af venlighed og respekt (og solarpunk anarkisme)
  4. Krypteret, private beskeder kan kun læses af modtagerne
  5. Ingen spam eller reklamer: Intet!

Det er med andre ord hyperstrålende, og vi vil hjælpe jer med at komme på det. Men først lidt detaljer.

Netværket hedder Secure Scuttlebutt (ssb) og fungerer ved at du har dit sociale netværk og dets data på dine maskiner. Så hvis du har tre venner, Monat, Datamatis og Grynet, og du skriver en privat besked til Grynet, så ligger den på din maskine og blomstrer.

Når du så mødes med Monat dagen efter, udveksler jeres maskiner “gossip” (kommunikationsdata på ssb). Det vil sige alt det data du har, som Monat ikke har, fx. din private besked til Grynet, bliver synkroniseret, og ligger nu også på Monats maskine. Beskeden til Grynet er krypteret, så Monat kan ikke læse beskeden. Dagen efter igen, mødes Monat med Grynet, deres maskiner udveklser gossip, og vupti, popper din private besked op i Grynets ssb-klient og hun kan læse og besvare den.

Ved disse to møder kunne maskinerne have udvekslet gossip over bluetooth, lokalt wifi eller lignende, og derfor kan protokollen altså virke selv om der ikke er noget internet, men blot sneakernet.

I praksis er der noget der hedder pubs , dette er servere der fungerer som en slags relæstationer, hvilket gør at protokollen udveksler gossip over internettet når der er forbindelse, således man ikke skal vente dage på at få beskeder.

Udover private beskeder er der også en “væg” eller “strøm, hvor alle i dit netværk kan se hvad du skriver, som fungerer nogenlunde som vi kender det fra twitter eller facebook.

Nå men Datamatis, din ven, begynder at prøve at sælge svampebaseret proteinpulver via scuttlebutt, og hun sender faktisk beskeder til hele sit netværk flere gange dagligt med tilbud på proteinpulver, og der er mange billeder af mærkelige kroppe, og det er i det hele taget træls. Så du beslutter dig for at blokere Datamatis indtil videre og så lige tage en snak med hende næste gang i ses. Hov, ikke mere spam fra Datamatis, for dig selv, og heller ikke for alle i dit netværk som ikke er direkte venner med Datamatis. Fordi i scuttlebutt er netværkets fysiske forbindelser identisk med det sociale netværks forbindelser. Det vil sige når du blokerer en profil som spreder uønsket larm, så forhindrer du den larm i at sprede sig videre i dit netværk. Så alle har et sammen ansvar for kvaliteten af det man selv deler og det ens venner (forbindelser) deler, hvilket gør netværkert ekstremt robust og fri for de problemer med botter og spam som plager stort set alle andre platforme. Der er dog intet der forhindrer dine protein-interesserede venner i selv at blive venner med Datamatis.

Denne mekanisme ændrer radikalt ens forhold til netværket —  at man selv er en aktiv og skabende del af netværket, også helt konkret, er virkelig en anderledes følelse end at være bruger hos facebook og deslige.

Der er selvfølgeligt udfordringer, kort kan nævnes:

1) det er svært at komme som ny til platformen og finde sine venner (medmindre man sidder fysisk ved siden af hinanden), da der netop ikke er nogle centrale databaser hvor alle står i, så det kræver at man kan finde en fælles ven eller pub at forbinde sig med. Og når man er helt ny, har man jo per definition ingen venner i netværket. Så det skal gøres via pubs (vi har en!). Når man først er igang er det ikke et problem.

2) Mobile apps er først kommet til for nylig. Der er et par stykker i beta der fungerer okay, men det er stadig lidt nyt. De mest velfungerende klienter (som alle er open source projekter, udviklet af frivillige) kører på desktop, dvs gnu/linux, mac eller windows.

3) Netværkseffekten, der vil nok ikke være så mange du kender i forvejen. Det er let at få nye forbindelser, og der er mange hyperspændende væsner på scuttlebutt, men det kræver noget arbejde at pleje og plante scuttlebutt i vores faktiske netværk. Derfor også denne artikel.

Kom igang
  1. Gå til scuttlebutt.nz og følg de simple instrukser. Vi anbefaler at starte med programmet Patchwork.
  2. Forbind med vores pub-server Svendborg Noosphere, ved at copy-paste følgende invitations-kode (“Join server” i Patchwork): futurologi.org:8008:@WEeysxIuAS8pYMOan/SF7l6po2C24DFgCE+Flz4qgoA=.ed25519~ryN2oIXSRtg9+R/YJvWGVl2poCYdgURZVQ4hB1fAI2s=
  3. Nu er i “venner” med Svendborg Noosphere, og er dermed forbundet til vores netværk.
  4. Jeres klient vil dermed downloade en del data og det kan godt tage lidt tid første gang. Så vær tålmodige.
  5. Nu kan i begynde at surfe jeres feed, følge profiler i syntes er interessante, og så videre.
  6. Søg evt på abekonge.often og følg mig. Hvis ikke jeg dukker op, så prøv at søge på mit id: @xf25ivgqN8m7GvaZBVm5lOgGgBm4SBmuTY05as9Duos=.ed25519
  7. Skriv gerne en #new-people besked om dig selv på netværket.
  8. Tjek evt nogle af kanalerne ud (# er kanaler, hvor man kan følge et emne): fx #mycology, #sydfyn, #anarcho-transhumanism, #regenerative-agriculture etcetera
  9. Invitér dine fæller ved at give dem koden herover.
  10. Hvis I har problemer eller nogle spørgsmål, så skriv bare til laser@futurologi.org, så hjælper vi!

Vi ses på scuttlebutt

DRØM FREMTIDEN I NUTIDEN!

9 UTOPISKE FREMTIDSVISIONER

2560: Mennesker lever alene af lys.

 

3100: Verden er vild og fuld af store biller.

 

2220: Alle lever evigt, de for længst døde vækkes til live igen.

 

4795: Universet er en interplanetarisk fælled.

 

2070: Byer dyrkes fra grunden til flere hundrede meter høje beboelige skove.

 

2045: Alle Jordens ressourcer forvaltes af en planetarisk AI.

 

2950: Menneskeheden findes nu udelukkende som en piblende bevidsthed i træer og buske og græsser og mos.

 

2180: Man taler ikke længere sammen, men føler sig frem.

 

2335: Nu kan man ikke alene vælge, hvor i verden man vil bo, men også hvornår.

 

 

HONG KONG II 

Mens det frie Hong Kong i disse år knuses for øjnene af os under en tsunami af repression og forfølgelse, foreslår vi i solidaritet med den hongkongesiske frihedskamp og som utopisk-strategisk manøvre, at grundlægge et nyt Hong Kong på Fyn funderet på et af staten Danmark uafhængigt charter, en fri og utæmmet metropol i området vest for Svendborg.

Historisk har sådanne charterbyer verden over, i kraft af deres autonome status i juridisk, politisk såvel som økonomisk forstand, tjent som frie, selvforvaltede zoner i regioner plaget af autoritær kontrol. Ofte har disse byers udvikling og geopolitiske ageren dog primært været drevet af imperialistiske såvel som markedsøkonomiske aspirationer. Det vi imidlertid her plæderer for, er en revitalisering af selve charterbybegrebet som en utopisk model for antikapitalistisk og postnational organisering i det 21. århundrede.

Det nye sydfynske Hong Kong vil således fungere som en fra staten Danmark autonom entitet, funderet på principper om kommunisering, radikal økologi og planetær solidaritet. Og mens denne nye metropol selvsagt vil huse et stort antal eksilhongkongesere, vil den også blive hjemsted for en mangfoldighed af dissidenter, aktivister og fritænkere fra hele verden.

Vi forestiller os en koncentreret urban form med op mod 500.000 indbyggere: 300.000 i klynger af organisk voksende højhuse nord for Vester Skerninge, omkring 100.000 i jordhuler indlejret i landskabet mellem Egense og Nab, og endelig 100.000 eller mere bosat i spredte husbådkolonier forankret i farvandet ud for Fjellebroen.

Således ankommer du med båd til det sydfynske øhav, hvor du sejler zigzag mellem mindre fiskerbåde, mindre havbrug og flydende haver, du passerer klynger honkongesiske sampan husbåde, ombyggede trawlere, kunstige øer og små hytter på pæle lidt tættere på kysten. Fra Fjellebroen tager du sporvognen mod Hong Kong City, som slanger sig gennem et bølgende landskab af beboelige tuer gennemskåret at frugtlunde og intensive permabrug. Endelig tårner citys skyskrabere sig op foran dig og sporvognen fører dig ind i et vildtvoksende virvar af baggårde og gyder med gadekøkkener med syrisk, kinesisk, ghanesisk mad, sociale og politiske klubber, værksteder, der producerer alt fra printede møbler til soldrevne gadgets.

Byen har intet centrum som sådan, ligesom der ikke vil findes en central regering i Hong Kong II, men snarere en form for basisdemokratisk organisering medieret gennem hyperkomplekse digitale systemer. Gader og pladser vil man opkalde efter insekter og arter af mos.

 

DYREPARLAMENTET

Oprindelig var det bøflernes idé, selvom adskillige mennesker og en enkelt bæver siden forsøgte at tage æren. Måske kom det af deres naturlige tilbøjelighed til at forsamle sig, deres flokmentalitet om man vil, eller måske var ideen snarere afledt af den udbredte desperation, der prægede 2030’erne på planeten Jorden. Uanset blev det i 2033 besluttet at afholde verdens første interartslige kongres i farvandet ud for Gibraltar i den enorme flydende arkitektur, der siden skulle blive kendt som Dyreparlamentet.

Tanken var at samle så mange af Jordens arter så muligt og gennem en kombination af menneskelige medier og telepatisk AI behandle tidens helt store udfordringer omkring global opvarmning, tab af habitater og den hastigt accelererende uddøen af arter, som heraf fulgte.

Koalaerne kom, sammen med grindehvaler, bier og mus. Der kom måger og ål; bænkebidere og bjørne; søløver, søpapegøjer, søpindsvin og vandrende pinde. Mange tusind arter var repræsenteret i det store flydende forum.

Den gruppe af mennesker, der havde påtaget sig at facilitere mødet havde oprindelig døbt det NOAH KONGRES – angiveligt et akronym for en eller anden søgt sammensætning af ord. Mange dyr fandt imidlertid navnet intetsigende og antropocentrisk, og man enedes således om DODO KONGRES i stedet, da dette hjertelydsimiterende navn lod til at appellere til flest af de fremmødte samt at være oversætbart til de fleste sprog (således udtaltes det eksempel som et epileptisk ”ddddddddddd” blandt småfugle og et rungende ”DODOOOO” blandt hvaler). Navnet blev ligeledes anset for passende, fordi det samtidig kunne ses som en hyldest til en af de mest berømte allerede uddøde arter – nemlig dronten eller dodo-fuglen.

For de som deltog, var kongressen en livsforandrende begivenhed – jeg om nogen burde vide det. Især den enorme konsensus, kom bag på os mennesker, der måske mere end nogen anden art har hang til kværulanteri. Blandt Jordens andre arter var egeninteressen forbavsende lille. Jo bisoner krævede græs og ørreder åer, men overordnet var der en udbredt forståelse for og accept af naturens grundlæggende spilleregler såsom fødekæder, vejrfænomener, sygdom og død. Kun menneskenes delegation skilte sig her på pinlig vis ud ved blandt andet at søge opbakning til udryddelsen af visse former for vira.

Dodo Kongressen blev på alle måder skelsættende. Selvom det meste arbejde lå forude, var det her, det første gang blev besluttet iværksætte en målrettet indsats for at reducere menneskers geografiske udbredelse – den såkaldte 50/50 Plan – med henblik på at sikre habitater og dermed modvirke yderligere temperaturstigninger og tab af biodiversitet. Måske mere overraskende blev det ligeledes besluttet af initiere et videnskabeligt program for genoplivning af allerede uddøde arter (der var i den forbindelse en række diskussioner om grænserne for et sådan program – den såkaldte Jurassic Park-debat – men man enedes som udgangspunkt om at starte med de senest uddøde arter og således arbejde sig bagud derfra). Endelig blev det besluttet, at kongressen så vidt muligt fremadrettet også skulle inddrage træer, svampe, tang, ja, sågar stenarter og visse former for jord – alt hvad der med rette kan siges at høre til det, vi forstår som livet på planeten Jorden.

MIKROKOSMOS

Vi kunne kalde perioden for bakteriocæn. Ikke fordi bakterielt liv ikke altid havde været essentielt for Jordens liv hvis ikke ligefrem dets egentlige grundlag. Havde det ikke været for bakterier, havde alt det, der her står skrevet, slet ikke eksisteret, for slet ikke at tale om den skrivende og om dig, den læsende. Nej, perioden burde hedde bakteriocæn, fordi den var præget af en ny bevidsthed om den bakterielle verdens betydning og indflydelse på den fortsatte udvikling af livet på Jorden (og på andre planeter ikke at forglemme), samt en eksplosion af nye co-evolutionære udviklinger.

Menneskers kroppe har til alle tider eksisteret i symbiotisk samspil med myriader af mikroskopisk liv — vi er i verden, men verden er også i os, overgangene mellem indre og ydre er flydende, flimrende, fulde af sammenfiltringer. Men en længere serie af mikrokosmiske åbenbaringer tilvejebragt af videnskabelige opdagelser og kulturelle eksperimenter med domesticering og sameksistens med nye former for mikroorganismer førte over en relativt kort periode til udviklingen af utallige nye menneske-mikroorganisme-symbioser. Lad mig give bare nogle få eksempler.

Beboelse for eksempel blev i samspillet mellem bakterier, svampe og printere til noget enhver kunne dyrke direkte på AI-genererede strukturer nærmest omkostningsfrit og uden større forkundskab. Sådan blev huse efterhånden til de venlige organiske monstre, vi i dag kalder hjem — altid i udvikling, altid i bevægelse, idet de former sig efter vores skiftende behov og forsyner os med energi, med vand og med varme.

Også ideer om “beklædning” gennemgik en radikal transformation i disse år i takt med, at tøj i stigende grad blev noget, der kunne dyrkes direkte på huden i form af bakterie- og svampedragter, hvor det mikroskopiske liv ånder og udvikler sig i samspil med kroppen som en organisk mediator mellem den indre og den ydre verden. I flere tilfælde blev der sågar eksperimenteret med kropsudvidelser, nye lemmer, de-formering af den menneskelige krop med henblik på øget resiliens og tilpasningsdygtighed etc.

Under kampråbet Fermenter Fremtiden begyndte den Svendborg-baserede Fremtidens Skole ligeledes at udforske mikrokosmiske potentialer for bevidsthedsudvidelse — for eksempel ved hjælp af psilosybin-producerende bakterier dyrket direkte i hjernen. Det var ligeledes disse pionerer, der forestod afviklingen af de skelsættende GaiaSkin-transmissioner, hvor det blandt andet første gang lykkedes at sende beskeden “Hello Mold” fra Svendborg til Darwin (AUS) via det lag af mikroorganismer, der usynligt indkapsler hele vores Jord.

Endelig bør det føjes til fortællingen, at de igangværende koloniseringer af Mars og Merkur, ville se væsentligt anderledes ud, havde det ikke været for den bakteriocæne tidsalders biokulturelle revolution. Bakteriel præparering af planeter har ikke bare lettet koloniseringen i dens første faser, men ligeledes forkortet processen ganske betydeligt, idet vores mikroskopiske kammerater effektivt har beredt det planetariske miljø til mennesker gennem iterativ evolution.