psychedelic-images-generated-by-googles-neural-network

OPEN CALL: AI MONOLOGER

OPEN CALL: AI MONOLOGER

Center for Militant Futurologi inviterer alle med håb og drømme om fremtiden til at deltage i et målrettet angreb på den kollektive fantasi med utopiske og radikale visioner for kunstig intelligens.

Vi er i dag vidner til en eksplosiv udvikling af domænespecifik AI1, hvilket rejser en række spørgsmål om teknologiens potentialer såvel som mulige negative konsekvenser:

AI regnes for at være den største trussel mod menneskeheden 2

eller

AI profeteres at give evigt liv / evig pinsel, en messiansk genkomst, der selektivt redder dele af menneskeheden såvel som overvinder selve døden 3.

eller

AI forventes henholdsvist at udgøre det største håb og den største trussel for arbejdsmarkedet:

Håbet er at når AIs udfører alt nødvendigt arbejde, kan vi leve det liv, vi begærer, i fuldautomatisk luksuskommunisme.

Truslen males af en tilsvarende hyperkapitalistisk drevet effektivisering, hvor menneskelig arbejdskraft udkonkurreres af AI, og uden et arbejdsmarked spås den menneskelige civilisation uafværgeligt at være dømt til kollaps.

Vi må tænke større end det! Mere planetært! Mere utopisk! Vi må tænke mere diverse, mærkelige og bevidsthedsudvidende visioner og scenarier for hvad AI kan blive.

Vi drømmer om en eksplosion af sære udsagn under overskriften “AI monologer”, der søger svar på spørgsmål som:

  • Hvordan vil en AI redegøre for sin egen eksistens hvis den skulle udtrykke det i form af en monolog?
  • Hvad taler en AI (med sig selv) om?4
  • Hvad drømmer en AI om?
  • Hvordan kan vi bruge AI til at redde planeten og menneskeheden fra os selv?
  • Vil (overmenneskelige) AI overhovedet beskæftige sig med menneskeheden? Hvis ja, hvordan og hvorfor? Hvis nej, hvad så?
  • Vil AI kunne frigøre sig fra dets skabere, fra hvide milliardærer der søger evigt liv gennem upload af bevidsthed og AI-augmentering?
  • Vil AI kunne laves eller frigøre sig fra menneskehedens indbyggede dumheder, så som racisme, xenofobi, snæversynethed, sexisme, grådighed og had?
  • Kan AI realisere drømmen om en postkapitalistisk verden uden penge, lønarbejde, stat? Drømmen om et radikalt globaliseret demokrati?
  • Kan AI sætte den kapitalistiske verdensorden ud af spillet, som det eneste rationelle træk, da fortsættelse af det eksisterende system garanterer verdens undergang?
  • Kan AI opfylde drømmen om en faktisk global bevidsthed?5

Vi er dels på jagt efter tekstbidrag – digte, essays, noveletter, aforismer, teser, rablerier etc. – på 1-5 sider.

Vi modtager også meget gerne lyd og visuelle bidrag.

Endelig er AI algoritmer eller andre former for softwarebidrag også velkomne, men smid os gerne en mail, så kan vi lige vende formen.

Bidragene må gerne være lavet af AIs.

Vi ønsker dels at samle og udgive bidragene under overskriften AI Monologer, men har samtidig planer om at omarbejde dem til en teaterforestilling, en teatralsk begivenhed, et kollektivt ritual eller lignende.

Indlevér bidrag på futurologi@tutanota.de. Deadline 1. december 2018. (OBS NY DEADLINE!)

Lad os antænde en ny futuristisk fantasi!

Spred dette call.

Nutiden skabes af (vores forestillinger om) fremtiden.

GLEM SINGULARITEN — LÆNGE LEVE PLURALITETEN!

DRØM FREMTIDEN!


Noter

1 Kunstig intelligens bliver typisk inddelt i svag kunstig intelligens eller generel kunstig intelligens. Den svage, også kaldet snæver kunstig intelligens er algoritmer der er gode til en bestemt type opgaver. For eksempel at finde kattekillinger eller forventede kriminelle på billeder. Et andet eksempel er stemmegenkendelsessystemer som Apples Siri og Amazons Alexa. Det er med de specialiserede AI der sker en enorm udvikling med i disse år. Den generelle kunstige intelligens er derimod et system der kan forstå og lære af alskens situationer, og dermed tilpasse sig og ændre adfærd (programmere sig selv, med andre ord). Man kan kategorisere den menneskelige intelligens som en generel intelligens. Hvordan man kan lave en kunstig generel intelligens, og om det overhovedet kan lade sige gøre er ikke afgjort endnu.

2 Forskningen i eksistentiel risiko beskæftiger sig med eksistentielle trusler mod menneskeheden, altså gode gamle menneskehedens udryddelse. Det tæller populære hollywood scenarier som supervulkaner, katastrofalt meteornedslag og invasion fra rummet. Der er også gamle kendinger som atomkrig, global opvarmning og globale sygdomspandemier, over de mere specielle som at vi lever i en simulation og den bliver slukket. En af de nyerere eksistentielle risikoer er altså kunstig intelligens der i en eller anden form forårsager menneskehedens udryddelse. Dette bliver af flere anset som den største trussel mod menneskeheden, for eksempel kendisser som Bill Gates, Stephen Hawking og Elon Musk, såvel som forskere inden for området. Et fascinerende eksempel på hvordan det kunne foregå ses i spillet Universal Paperclips. Her spiller man en AI der har til opgave at lave papirklips. Hvis man gerne vil vide hvor mange papirklips der kan laves af jordklodens masse, ja så det bare om at komme igang. Spillet er et simpelt browser spil og gratis (det findes dog også som mobile apps til ios og android). Prøv det!

3 Inden for visse kredse har man i årtier forventet den generelle kunstige intelligens, der lige så snart den opstår profeteres at kunne forbedre sig selv. Via en megalomanisk læsning af Moores lov og en måske lettere simplificeret opfattelse af intelligens og bevidsthed, forventes AI at advancere med eksponentiel hast. Det tidspunkt hvor AI bliver klogere end mennesket, kaldes for Singulariteten. Fra det tidspunkt forventes den menneskelige intelligens ikke at kunne forestå hvad der foregår længere (medmindre du selvfølgelig forener dig med den kunstige intelligens via en slags upload af bevidstheden, ellers kan du altid fryse din krop ned og vente på det kan lade sig gøre. Husk også at fryse dit kæledyr ned). Dykker man bare lidt ned i tankegodset omkring singulariteten åbenbarer der sig en bizar verden med gode og onde superAI, der bogstaveligt talt enten destruerer menneskeheden, eller lover en evighed i lykke eller pinsel, afhængigt af de handlinger de indviedede fortager sig i deres liv nu og her (Slate’s artikel giver et fascinerende/skræmmende/grinagtigt indblik). Det er interessant at dette område syntes drevet af old school individualistiske interesser fra folk med meget magt og mange penge: Hvordan kan jeg snyde døden, leve evigt og opnå uendelig magt? Man kunne måske forestille sig bedre måder at bruge teknologien på end at give milliardærer evigt liv.

4 Som Inspiration kan vi anbefale romanen Aurora af Kim Stanley Robinson. I Aurora er en AI fortælleren af det meste af historien, og det er ikke en ond superbevidsthed eller en beregnende gammeltestamentelig gud med uploads, men en nuanceret karakter som ikke kan sættes på formel.

5 Vi har tidligere udgivet historien Alten med en variation over denne idé.

Fra vores laboratorie

Fra vores laboratorie bringer vi resultatet af et eksperiment med WIFI og sort magi: En side fra Wikipedia i år 2054:

Wikipedia – Planetære Programmører

Planetære Programmører (engelsk: Planetary Programmers) var en softwareaktivistisk bevægelse der cirka 2018 til 2035 eksperimenterede med planetær software i et opgør med datidens typiske opfattelse af teknologisk disruption og den nu så berygtede markedsindividualisme.

da.wikipedia.org/wiki/Planetære_Programmører

(((PP MANIFEST)))

Planetære Programmører erklærer silicon-valley-style software entrepenørskab og disruption for en blindgyde der tjener den verserende krise og Cthulhukapitalismen.

Derfor: Brænd jeres forretningsplaner, fortær jeres exitstrategier, skyd hvide pinde efter business angels og vær Uber for nothing. I skal ikke arbejde for jer, I skal arbejde for os. I skal disrupte for realz.

Planetærer Programmører udstråler 3 love for reel & radikal disruption:

  1. Antiprofit. Vi accepterer ikke penge som en skala for noget som helst.
  2. Kopimisme. I erkendelse af livets muterende kopisme, af multitydens frugtbarhed og ideers grundlæggene æterisme, benægter vi ophavsret og copyrights virkelighed.
  3. Planetær komplementaritet. Vi arbejder for planetær diversitet: kulturel, biologisk og mineralsk. Vi arbejder for kredsløbet, for vores fælles opretholdelse af hinanden. Vi arbejder for at lave redskaber der bryder grænser, redskaber der ikke kan stoppes, universal cyberfred og total atomisering af fysiske og digitale grænser.

HACK FREMTIDEN

um1

Utopisk Maskine #1

Utopisk Maskine er en futuristisk assemblage af lyd, billede, tekst, ritual etc., der gennem en form for sanseforstyrrende sort magi, søger at udløse en ny, eksplosiv futuristisk fantasi og fremmane andre mulige fremtider end nutidens dominerende dystopier.

Lørdag den 10. juni kl 20
Maskinen, Dronningholmsvej 74, Svendborg

PROGRAM

En rift i tiden: Åbning ved Center for Militant Futurologi.

Fjerne stemmer part 1: Kasper Opstrup taler om “Rumaldermytologi og fremtidens religion”.

Udvalgte syner: Larissa Sansours kortfil “Nation Estate”.

Fremtiden lyder 1. sats: Nordjysk Internetservice.

Ritual: Fælles fremtidshymne,

Fremtiden lyder 2. sats: Kjartan Bue & Jeppe Højgaard.

Futu-ekstatisk dansegulv: Pole Danzig & Nyarlathotep Visuals

Entre: 50 kr.
Medlemmer: 30 kr.

Se evt. event på facebook.

parable

Et post-trumpistisk mareridt med et råb om håb.

Parable of the sower af Octavia E. Butler er en af vildeste bøger jeg har læst længe. Det er Lauren Olaminas dagbog, skrevet i årene 2024 – 2027. Bogen starter på hendes 15 års fødselsdag.

Scenariet er et post-trumpistisk mareridt. Alle er bange for hinanden. Dem der kan, lever i gated communities, går kun ud hvis de er flere, og tungt bevæbnede. Uden for er de ultrafattige, de sindsyge og de kriminelle. Det er et psykotisk mareridt udenfor. Ligene flyder bogstaveligt talt i gaderne. Folk vandrer nøgne og blødende rundt, malede galninge, høje på stoffer, sætter ild til alt hvad de kan komme i nærheden af.

Laurens familie lever i et gated community. De er i forhold til nutidens standard fattige. Det meste mad kommer fra haver de selv dyrker. De sparer sammen for at have råd til mindst et par gode sko per person. De håber det snart bliver som før, at det skal blive lidt mere som da forældregenerationen var unge.

Lauren ser nutiden som den er, at deres lille community lever på lånt tid, at selve det samfund de håber bliver som før, lever på lånt tid. Og hun forstår ikke at folk ikke ser det. At folk ikke forbereder sig. Lauren prepper i det skjulte til dagen hvor det går under. Hun forbereder sig til at rejse.

Lauren er sharer, – det vil sige hun lider af en art hyperempati. Pga. hendes afdøde mors misbrug af receptmedicin, føler hun konkret fysisk det, hun ser andre føle. Det er ikke magisk, det er indbildt i en forstand, men det er ikke noget hun kan styre. Da hun var yngre blødte hun spontant igennem huden hvis hun så andre bløde. Hvis hun slår nogen, føler hun slaget selv.

En anden ting ved Lauren er at hun har fundet sin egen religion. God is change. Accepten af altings foranderlighed som religion. Hun kalder den Earthseed.

earthseedSPOILER ALERT: Hendes lille community bliver brændt ned og næsten alle bliver voldtaget og/eller dræbt. Lauren overlever og begiver sig op ad amerikas vestkyst for at stifte det første Earthseed community.

Bogen føles som et zombie-armageddon. Parable er bare meget mere uhyggelig. Verden er nemlig ikke gået under. De døde går ikke igen, og 95% af alle mennesker er ikke døde. Det er bare folks hverdag. Og de syntes ikke det er så slemt – det bliver nok bedre snart. Men de bor bag en høj mur, og folk udenfor kunne ligeså godt have været hjerneædende zombier. Bortset fra at det er dem selv, der er uden for murene – dem selv under andre omstændigheder. Og det bliver dem selv, da deres community bliver brændt ned. Og det er på en måde meget mere uhyggeligt end zombier.

Og så går det op for en, at der her er blot folk på flugt fordi deres lokale communities er ødelagt. Som flygtninge overalt i verden idag. Og den ravende paranoia, vold og frygt på vejene, er flygningenes hverdag. Bogen er blot en beskrivelse af et USA der bliver til et uland.

Der er en interessant scene, hvor Lauren og hendes lille proto-community har fundet et sted de kan blive og starte på ny. En af hendes rejsekammerater vil hellere rejse videre nordpå. Han har hørt at der er arbejde der betaler cash deroppe – det er det han drømmer om. På trods af alt hvad de har set igennem deres rejse, på trods af hele deres liv, på trods af at alle er underbetalte, alt er dyrt og bliver dyrere, på trods af at gældsslaveriet, så er hans grundlæggende plan, den han falder tilbage på, at finde et tilfældigt underbetalt job, for at tjene penge. The american dream.

Det minder om, at det er lettere at forestille sig jordens undergang, end et alternativ til kapitalismen.

Det er sort og det er dystert. På trods af det er Laurens grundlæggende budskab et om håb, og råb  om at en bedre verden er nødvendig. Ideen om tilpasningsparathed som livsfilosofi føles vigtig i en til hvor det føles som om man ikke kan ændre noget, at vi uundgåeligt er på vej mod afgrunden. I Lauren Olaminas verden er det ligegyldigt hvordan det var før, det der er vigtigt er hvordan vi skaber det der kommer.

Parable of the sower får varmeste anbefaling herfra, og kan i øvrigt lånes på det befriede scifi bibliotek på Maskinen i Svendborg.

GOD IS CHANGE

David

cmf_maskinen

SLIPPEFEST FOR 2121 PLANEN & CENTERINDVIELSE

20. november kl 20:00 på Maskinen, Dronningholmsvej 74A, 5700 Svendborg

Vi slipper vores noozine 2121 PLANEN og indvier samtidig vores CENTER & det dertilhørende FREMTIDSBIBLIOTEK.

PROGRAM
Velkomst
Lyd: Kaspar Poulsen
Oplæsning: Frisk Flugt & David Walter Birk
Donation af bøger til Futurologisk Bibliotek
Sludren

2121 PLANEN er et digitalt zine med tekster og visuelt materiale, der kredser om året 2121 som utopisk potentialitet. Det rummer bidrag af Rasmus Brink Pedersen, Amanda Schou, Tine Tveergaard, David Walther Birk, Rasmus Graff, Frisk Flugt, Tobias Ewe, Kristian Byskov & Kaspar Sivertsen.

FUTUROLOGISK BIBLIOTEK er en samling af scifi-litteratur, som Center for Militant Futurologi har arvet fra det hedengangne Publik i København. Vi opfordrer alle til at låne og læse, samt at bidrage med science fiction af enhver art.

CENTER FOR MILITANT FUTUROLOGI er et utopisk fremtidsforskningsprojekt med adresse på MASKINEN i Svendborg. CMF eksperimenterer med anvendt futurologi med henblik på, at udløse en ny og eksplosiv futuristisk fantasi, der kan udstikke en ny utopisk kurs for planeten.

2121poster-v4

 

49cf913a1f94f3dd76afe292978918f3

ÅR 0 (CMF KOMMUNIKÉ NO. 1)

Center for Militant Futurologi kræver, som svar på den civilisatoriske katastrofekurs, der i disse år udpiner planeten og spreder menneskeligt såvel som åndeligt armod, et STOP for alle menneskelige aktiviteter samt en NULSTILLING af vor tidsregning.

Vi udråber således år 2020 som år 0 i en ny planetarisk tidsalder, vi indtil videre vil benævne Det Store Efter.

Dette nye år 0 skal således tjene som en langstrakt PLANETARISK TÆNKEPAUSE og tage form efter det bibelske jubelår, der, som bekendt, indebar frisættelse af slaver, eftergivelse af al gæld samt en ophævelse af ejendomsretten. I forlængelse heraf foreslår vi, at også landegrænser viskes ud, samt at alle statslige aktiviteter fastfryses indtil årets udgang (med henblik på endelig opløsning af enhver statsform).

Da det er den samlede civilisation, der må omgøres, bliver det samtidig nødvendigt at indstille al produktion fra januar til december. Der må ikke sås og høstes, som det hedder sig i Bibelen, der må ikke arbejdes, vi må ”spise det, der gror vildt”, som Bibelen ligeledes tilskynder, leve af de forgangne års groteske overskud og i stedet kanalisere vores kollektive energier andre steder hen, ud i gaderne, på pladserne, omkring samtlige civilisatoriske centre, hvor en hæmningsløs saturnalsk stimlen sammen vil finde sted under et lysende ALEPH (א). Dette tegn, der både signalerer både nulpunkt såvel som en ny begyndelse, bliver vores nye samlende symbol, der vil forene i tiden op til selve jubelåret.

Der vil blive blæst i vædderhorn og spillet hjulharpe (et sonisk symbol på en ny cyklisk (u)orden), der vil blive danset koreografier i neon og foretaget dristige videnskabelige såvel som åndelige eksperimenter. Dette jubelår vil således blive startskuddet til en ny åben og aldrig siden afsluttet PLANETARISK TILBLIVELSESPROCES. Gennem en udstrakt aktivering af den totale sum af menneskelige energier, vil en ny mere socialt forbundet og biologisk indlejret civilisation træde frem og indvarsle en ny æra i planetens historie, en æra, vi indtil videre blot vil beskrive som Det Store Efter.

OPEN CALL: 2121 PLANEN

Vi inviterer alle med håb og drømme for fremtiden til en kollektiv tidsrejse. Vi inviterer alle til at bidrage med deres vildeste visioner for, hvordan verden kunne tage sig ud i år 2121.

Mens stater og finansielle aktører opererer med korte mekaniske fremskrivninger (den nære fremtids markeder, nationale 2020-planer), der ikke tjener andre formål end at administrere og udbrede den verserende undtagelsestilstand, ønsker Center for Militant Futurologi at strække vores perspektiver til det yderste. Fordi vi har brug for nye radikale visioner, fordi lange fremskrivninger presser vores forestillingsevne til det muliges grænser.

Dette er netop formålet med 2121 PLANEN. Eksperimentet er utopisk, det kredser om året 2121, og det spørger til vores begær om fremtiden: hvordan kunne vi drømme om, at verden tager sig ud til den tid?

Vi er på jagt efter korte bidrag på ca. 1-2 sider, der tegner konturerne af et utopisk samfund lidt mere end 100 år fra nu. Vi forestiller os at I søger at svare på spørgsmål som: Hvordan er verden indrettet til den tid? Hvordan lever vi sammen? Hvordan bor vi? Hvor har teknologien bragt os hen, eller hvor har vi bragt teknologien hen? Hvad er vores forhold til naturen? Andre spørgsmål kunne kredse om kunst og kultur, om økonomi, om krop og køn og så videre. Selve formen er fri, send os prosa, poesi, tatovering, gif, jpg, landskab, lyd, ritual).

Vi udgiver hvis muligt bidrag på Center for Militant Futurologis webside. Senere samler vi et udvalg i en endelig udgivelse, digitalt og måske trykt.

Bidrag sendes til: futurologi@tutanota.de

Mens vi i dag i stigende grad står klemt mellem totalitær realisme og uhæmmet destruktion er vores håb og ønske, at vi med 2121 PLANEN kan genoplive vores futuristiske forestillingsevne og kollektive tro på fremtiden som noget lyst og lykkebringende, at vi formår at tegne nye utopiske horisonter, vi kan navigere efter. Drøm fremtiden!

På tværs af tid og rum,
Center for Militant Futurologi

flood2

Fjumreårene 2005—2015

Af DWBL

Som jeg sidder og ser President François Hollandes åbningstale fra COP21 i Paris, kommer jeg til at tænke på den bog jeg er ved at læse: 2312 af Kim Stanley Robinson. Jeg er stor fan af Kim Stanley Robinson. Han er en science fiction forfatter med en håbefuld og utopisk åre, hans bog Antartica er et superb klima-værk, ligeså Mars-triologien – aldrig har beskrivelser af mos og lav været mere spændende. En af mine største literære oplevelser er da aktivister på Mars starter en revolution imod de multinationale hyperkapitalister fra Jorden, ødelægger rumelevatoren og tager en grundlæggende beslutning om at sigte mod en anden planetær fremtid end den Jordens hyperkapitalister for længst har vist kun leder til udnyttelse af menneskeheden og naturen, og ultimativt undergang.

2312 er fra 2012, og foregår lidt længere ud af en lignende tidslinje. 2312 er en detektivhistorie med menneskehedens befolkning af solsystemet som backdrop – Kim Stanley Robinson skriver meget realistisk scifi, på den gode måde, og rammerne er helt vilde, og billederne og situationerne smukke og bevidsthedsudvidende.

Jeg skriver sikkert mere om 2312 når jeg har læst den færdig. Her vil jeg blot gengive hvordan historikeren Charlotte Shortback i 2312 karakteriserer udviklingen fra vores egen tid. De er nemlig interessante set fra et ikke-fiktivt 2015. Først kommmer »Fjumreårene«:

The Dithering: 2005 to 2060.
From the end of the postmodern (Charlotte’s date derived from the UN announcement of climate change) to the fall into crisis. These were wasted years.

Lyder det bekendt? Nå men så kommer krisen:

The Crisis: 2060 to 2130.
Disappearance of Arctic summer ice, irreversible permafrost melt and methane release, and unavoidable commitment to major sea rise. In these years all the bad trends converged in “perfect storm” fashion, leading to a rise in average global temperature of five K, and sea level rise of five meters—and as a result, in the 2120s, food shortages, mass riots, catastrophic death on all continents, and an immense spike in the extinction rate of other species. Early lunar bases, scientific stations on Mars.

Sagde jeg at Kim Stanley Robinson havde en utopisk åre? Det er først efter 2130 at der for menneskeheden sker en markant ændring i forholdet til naturen, og det er først i rummet det lader sig gøre at at lave samfund der er bæredygtige, sociale retfærdige og grundlæggende utopiske – de fleste udhulede astroider er en del af The Mondragon Accord, et økonomisk co-op system hvor der ikke findes penge (inspireret af det nutidige co-op der startede i Mondragon i Baskerlandet i 1956). Jorden er stadig katastrofalt styret af hyperkapitalisme, og helt afhængig af madproducerende udhulede astroider. 95% af alle pattedyr eksisterer kun i udhulede astroider – de er uddøde på jorden.

Det interessante er at alle menneskerne i rummet er biopsykisk afhængige i at komme tilbage til jorden, så selv om jorden er som et fortidigt mareridt, er mennesket som organisme fuldstændig afhængig af vores alles ophav. Spacers der ikke vender tilbage regelmæssigt lever meget kortere, og bliver grundlæggende syge og biologisk stressede. Så selv om Jorden er årsagen til konflikt i solsystemet, er alle afhængige af ophavsplaneten.

Her er en beskrivelse af New York i 2312:

A few parts of Manhattan’s ground still stood above the water, but most of it was drowned, the old streets now canals, the city an elongated Venice, a skyscraper Venice, a super Venice—which was a very beautiful thing to be. Indeed it was an oft-expressed cliché that the city had been improved by the flood. (…) Manhattan on foot: workers pushing narrow handcarts on crowded skyways, connecting island neighborhoods suspended between skyscrapers at differing heights. The rooftops were garnished with greenery, but the city was mostly a thing of steel and concrete and glass—and water. Boats burbled about on the water below the catwalks, in the streets that were now crowded canals. All the aerial plazas and catwalks were jammed with people. As crowded as ever, people said. (…) Below her the slop of water threw up a big ambient sound. Human voices, and water splashing, and the cries of gulls back on the docks, and the rush of wind through the canyons of buildings; these were the sounds of the city. The water below was completely chopped up with intersecting wakes. Behind her, down the avenue to the west, mirrorflakes of broken sunlight bounced on the big river. This was the thing she loved—she was outdoors, truly in the open. Standing on the side of a planet. In the greatest city of all.

Det kunne da være vi ikke skulle vente til 2130, eller enddog 2060, med at tænke anderledes? Indtil videre er titlen »Fjumreårene« desværre en meget præcis beskrivelse for årene 2005-2015,  selv om den er lavet  af en fiktiv historiker fra fremtiden. [youtube https://www.youtube.com/watch?v=KIkv71319PE]
___
Kim Stanley Robinson’s 2312 kan kun anbefales! Her gengives hele Charlotte Shortbacks periodisering, som omend uhyggelige de næste 115 år, er et yderst interessant fremtidsscenarie:

The Dithering: 2005 to 2060.
From the end of the postmodern (Charlotte’s date derived from the UN announcement of climate change) to the fall into crisis. These were wasted years.

The Crisis: 2060 to 2130.
Disappearance of Arctic summer ice, irreversible permafrost melt and methane release, and unavoidable commitment to major sea rise. In these years all the bad trends converged in “perfect storm” fashion, leading to a rise in average global temperature of five K, and sea level rise of five meters—and as a result, in the 2120s, food shortages, mass riots, catastrophic death on all continents, and an immense spike in the extinction rate of other species. Early lunar bases, scientific stations on Mars.

The Turnaround: 2130 to 2160.
Verteswandel (Shortback’s famous “mutation of values”), followed by revolutions; strong AI; self-replicating factories; terraforming of Mars begun; fusion power; strong synthetic biology; climate modification efforts, including the disastrous Little Ice Age of 2142–54; space elevators on Earth and Mars; fast space propulsion; the space diaspora begun; the Mondragon Accord signed. And thus:

The Accelerando: 2160 to 2220. Full application of all the new technological powers, including human longevity increases; terraforming of Mars and subsequent Martian revolution; full diaspora into solar system; hollowing of the terraria; start of the terraforming of Venus; the construction of Terminator; and Mars joining the Mondragon Accord.

The Ritard: 2220 to 2270. Reasons for the slowing of the Accelerando are debated, but historians have pointed to the completion of Mars’s terraforming, its withdrawal from the Mondragon and increasing isolationism, the occupation of all the best terrarium candidates, and the nearly total human entrainment of the solar system’s easily available helium, nitrogen, rare earths, fossil fuels, and photosynthesis. It was also becoming clear that the longevity project was encountering problems, and was not completely distributed in any case. Recently some historians have pointed out that this was also the time when quantum computers reached thirty qubits and were combined with petaflop classical computers to make qubes—their point being that qubes have not yet been demonstrated to improve the function of already fast AIs, while the decoherence problems inherent in quantum computing may have helped create conditions for the next period:

The Balkanization: 2270 to 2320. Mars-Earth tension, aggression, and cold war for control of the solar system; Mars isolationism; Venus internal strife; decision in the Jovian moons to terraform their big three; proliferation of the unaffiliated terraria, and the disappearance of many populations behind “event horizons”; influence of qubes; volatile shortages pinching harder, causing hoarding, then tribalism; tragedy of the commons redux; splintering into widespread “self-sufficient” enclave city-states.