SCENARIUM #1: RESILIENSPROJEKTET

Det oprindelige projekt havde egentlig udelukkende et konserverende sigte. Ingen kunne have forudset, hvad det senere ville føre med sig. Beliggende på Kamikochi, tidligere en del af den japanske hovedø Honshu, husede projektet omkring hundrede forskere, der via genmanipulation og AI-suppleret biotopanalyse arbejdede indædt på at reetablere centrale fiskebestande til 1999-niveau. The Resilience Project (TRP) er således blevet fremført som et skoleeksempel på det, Daniel Pauly har betegnet ’shifting baseline syndrome’, der beskriver en trinvis sænkning af standarder som følge af enhver ny generations manglende kendskab til historiske og sandsynligvis mere bæredygtige forhold i naturen — det var dømt til at slå fejl.

Omkring 2047 observeredes kortvarigt en marginal stigning i bestandene af blåfinnet tun, hvorefter den led det kollaps, der få år senere førte til artens totale udrydelse.

I kølvandet på denne fiasko mistede projektet sin finansiering og anlægget lå herefter øde hen i en årrække, indtil det i 2063 på spektakulær vis blev besat af det teriantropiske kunstkollektiv ribingukaosu. Kollektivet omkonfigurerede TRP’s oprindelige AI og sendte herved dens dna-printer ud i et seks til syv måneder langt amokløb.

Således lagde ribingukaosu, angiveligt ikke helt forsætligt, det vi i dag betegner ‘hyperevolution’. Myriader af nye arter blev undfanget i denne relativt korte periode. Gamle arter blev hurtigt udkonkurreret flere steder, mens de andre steder fik et tiltrængt pusterum, idet nye arter gjorde indhug i bestande af deres naturlige nemesis.

Alt fra tonale mikrober til de op til tolv meter lange pohuai-øgler, der hærger omkring Altai kan føres tilbage til Kamikochi. Visse arter, omend ikke helt så spektakulære, har også efterhånden nået vores del af verden, som for eksempel den ildelugtende og noget nærgående hængelæbesæl eller katapultgoblen som især i den vestlige del af øhavet tvinger mange til at tilbringe de sene sommermåneder indendøre.

Vi kan dog langtfra kun takke resiliensprojektet for kvalmende lugtgener og væskende sår. Hvor ville vi være uden sugekopsalamanderen, der har muliggjort nutidens telepatiske kommunikationssystemer, noget der for bare et halvt århundrede siden var utænkeligt, hvad ville en solnedgang være uden glødedelfiner og klokkekrabbernes nocturner eller bare forestil dig en vinter uden kedelsnegle.

Verden ville ikke være den samme.

Københavnerkommunen. Uddrag fra “Bidrag til en nær bykritik”

“Nye produktionskollektiver begyndte at forsyne byen med forbrugsgoder. Et eksempel kunne være den tidligere finansbank Nykredit på Kalvebod Brygge, der nu huser et aquaponicsgartneri og piñatexvæksted. Produktionen blev organiseret efter principper om ‘symbiotisk integration’, der blandt andet henter inspiration fra permakulturteorien … “

Tidligere på året havde vi et værk med i bogen “Bidrag til en nær bykritik”. Læs det her.

Bogen kan anbefales og kommer snart i tredje oplag, følg Bypolitisk organisering for nyt.

OPEN CALL: AI MONOLOGER

OPEN CALL: AI MONOLOGER

Center for Militant Futurologi inviterer alle med håb og drømme om fremtiden til at deltage i et målrettet angreb på den kollektive fantasi med utopiske og radikale visioner for kunstig intelligens.

Vi er i dag vidner til en eksplosiv udvikling af domænespecifik AI1, hvilket rejser en række spørgsmål om teknologiens potentialer såvel som mulige negative konsekvenser:

AI regnes for at være den største trussel mod menneskeheden 2

eller

AI profeteres at give evigt liv / evig pinsel, en messiansk genkomst, der selektivt redder dele af menneskeheden såvel som overvinder selve døden 3.

eller

AI forventes henholdsvist at udgøre det største håb og den største trussel for arbejdsmarkedet:

Håbet er at når AIs udfører alt nødvendigt arbejde, kan vi leve det liv, vi begærer, i fuldautomatisk luksuskommunisme.

Truslen males af en tilsvarende hyperkapitalistisk drevet effektivisering, hvor menneskelig arbejdskraft udkonkurreres af AI, og uden et arbejdsmarked spås den menneskelige civilisation uafværgeligt at være dømt til kollaps.

Vi må tænke større end det! Mere planetært! Mere utopisk! Vi må tænke mere diverse, mærkelige og bevidsthedsudvidende visioner og scenarier for hvad AI kan blive.

Vi drømmer om en eksplosion af sære udsagn under overskriften “AI monologer”, der søger svar på spørgsmål som:

  • Hvordan vil en AI redegøre for sin egen eksistens hvis den skulle udtrykke det i form af en monolog?
  • Hvad taler en AI (med sig selv) om?4
  • Hvad drømmer en AI om?
  • Hvordan kan vi bruge AI til at redde planeten og menneskeheden fra os selv?
  • Vil (overmenneskelige) AI overhovedet beskæftige sig med menneskeheden? Hvis ja, hvordan og hvorfor? Hvis nej, hvad så?
  • Vil AI kunne frigøre sig fra dets skabere, fra hvide milliardærer der søger evigt liv gennem upload af bevidsthed og AI-augmentering?
  • Vil AI kunne laves eller frigøre sig fra menneskehedens indbyggede dumheder, så som racisme, xenofobi, snæversynethed, sexisme, grådighed og had?
  • Kan AI realisere drømmen om en postkapitalistisk verden uden penge, lønarbejde, stat? Drømmen om et radikalt globaliseret demokrati?
  • Kan AI sætte den kapitalistiske verdensorden ud af spillet, som det eneste rationelle træk, da fortsættelse af det eksisterende system garanterer verdens undergang?
  • Kan AI opfylde drømmen om en faktisk global bevidsthed?5

Vi er dels på jagt efter tekstbidrag – digte, essays, noveletter, aforismer, teser, rablerier etc. – på 1-5 sider.

Vi modtager også meget gerne lyd og visuelle bidrag.

Endelig er AI algoritmer eller andre former for softwarebidrag også velkomne, men smid os gerne en mail, så kan vi lige vende formen.

Bidragene må gerne være lavet af AIs.

Vi ønsker dels at samle og udgive bidragene under overskriften AI Monologer, men har samtidig planer om at omarbejde dem til en teaterforestilling, en teatralsk begivenhed, et kollektivt ritual eller lignende.

Indlevér bidrag på futurologi@tutanota.de. Deadline 1. december 2018. (OBS NY DEADLINE!)

Lad os antænde en ny futuristisk fantasi!

Spred dette call.

Nutiden skabes af (vores forestillinger om) fremtiden.

GLEM SINGULARITEN — LÆNGE LEVE PLURALITETEN!

DRØM FREMTIDEN!


Noter

1 Kunstig intelligens bliver typisk inddelt i svag kunstig intelligens eller generel kunstig intelligens. Den svage, også kaldet snæver kunstig intelligens er algoritmer der er gode til en bestemt type opgaver. For eksempel at finde kattekillinger eller forventede kriminelle på billeder. Et andet eksempel er stemmegenkendelsessystemer som Apples Siri og Amazons Alexa. Det er med de specialiserede AI der sker en enorm udvikling med i disse år. Den generelle kunstige intelligens er derimod et system der kan forstå og lære af alskens situationer, og dermed tilpasse sig og ændre adfærd (programmere sig selv, med andre ord). Man kan kategorisere den menneskelige intelligens som en generel intelligens. Hvordan man kan lave en kunstig generel intelligens, og om det overhovedet kan lade sige gøre er ikke afgjort endnu.

2 Forskningen i eksistentiel risiko beskæftiger sig med eksistentielle trusler mod menneskeheden, altså gode gamle menneskehedens udryddelse. Det tæller populære hollywood scenarier som supervulkaner, katastrofalt meteornedslag og invasion fra rummet. Der er også gamle kendinger som atomkrig, global opvarmning og globale sygdomspandemier, over de mere specielle som at vi lever i en simulation og den bliver slukket. En af de nyerere eksistentielle risikoer er altså kunstig intelligens der i en eller anden form forårsager menneskehedens udryddelse. Dette bliver af flere anset som den største trussel mod menneskeheden, for eksempel kendisser som Bill Gates, Stephen Hawking og Elon Musk, såvel som forskere inden for området. Et fascinerende eksempel på hvordan det kunne foregå ses i spillet Universal Paperclips. Her spiller man en AI der har til opgave at lave papirklips. Hvis man gerne vil vide hvor mange papirklips der kan laves af jordklodens masse, ja så det bare om at komme igang. Spillet er et simpelt browser spil og gratis (det findes dog også som mobile apps til ios og android). Prøv det!

3 Inden for visse kredse har man i årtier forventet den generelle kunstige intelligens, der lige så snart den opstår profeteres at kunne forbedre sig selv. Via en megalomanisk læsning af Moores lov og en måske lettere simplificeret opfattelse af intelligens og bevidsthed, forventes AI at advancere med eksponentiel hast. Det tidspunkt hvor AI bliver klogere end mennesket, kaldes for Singulariteten. Fra det tidspunkt forventes den menneskelige intelligens ikke at kunne forestå hvad der foregår længere (medmindre du selvfølgelig forener dig med den kunstige intelligens via en slags upload af bevidstheden, ellers kan du altid fryse din krop ned og vente på det kan lade sig gøre. Husk også at fryse dit kæledyr ned). Dykker man bare lidt ned i tankegodset omkring singulariteten åbenbarer der sig en bizar verden med gode og onde superAI, der bogstaveligt talt enten destruerer menneskeheden, eller lover en evighed i lykke eller pinsel, afhængigt af de handlinger de indviedede fortager sig i deres liv nu og her (Slate’s artikel giver et fascinerende/skræmmende/grinagtigt indblik). Det er interessant at dette område syntes drevet af old school individualistiske interesser fra folk med meget magt og mange penge: Hvordan kan jeg snyde døden, leve evigt og opnå uendelig magt? Man kunne måske forestille sig bedre måder at bruge teknologien på end at give milliardærer evigt liv.

4 Som Inspiration kan vi anbefale romanen Aurora af Kim Stanley Robinson. I Aurora er en AI fortælleren af det meste af historien, og det er ikke en ond superbevidsthed eller en beregnende gammeltestamentelig gud med uploads, men en nuanceret karakter som ikke kan sættes på formel.

5 Vi har tidligere udgivet historien Alten med en variation over denne idé.

Fra vores laboratorie

Fra vores laboratorie bringer vi resultatet af et eksperiment med WIFI og sort magi: En side fra Wikipedia i år 2054:

Wikipedia – Planetære Programmører

Planetære Programmører (engelsk: Planetary Programmers) var en softwareaktivistisk bevægelse der cirka 2018 til 2035 eksperimenterede med planetær software i et opgør med datidens typiske opfattelse af teknologisk disruption og den nu så berygtede markedsindividualisme.

da.wikipedia.org/wiki/Planetære_Programmører

(((PP MANIFEST)))

Planetære Programmører erklærer silicon-valley-style software entrepenørskab og disruption for en blindgyde der tjener den verserende krise og Cthulhukapitalismen.

Derfor: Brænd jeres forretningsplaner, fortær jeres exitstrategier, skyd hvide pinde efter business angels og vær Uber for nothing. I skal ikke arbejde for jer, I skal arbejde for os. I skal disrupte for realz.

Planetærer Programmører udstråler 3 love for reel & radikal disruption:

  1. Antiprofit. Vi accepterer ikke penge som en skala for noget som helst.
  2. Kopimisme. I erkendelse af livets muterende kopisme, af multitydens frugtbarhed og ideers grundlæggene æterisme, benægter vi ophavsret og copyrights virkelighed.
  3. Planetær komplementaritet. Vi arbejder for planetær diversitet: kulturel, biologisk og mineralsk. Vi arbejder for kredsløbet, for vores fælles opretholdelse af hinanden. Vi arbejder for at lave redskaber der bryder grænser, redskaber der ikke kan stoppes, universal cyberfred og total atomisering af fysiske og digitale grænser.

HACK FREMTIDEN

Utopisk Maskine #1

Utopisk Maskine er en futuristisk assemblage af lyd, billede, tekst, ritual etc., der gennem en form for sanseforstyrrende sort magi, søger at udløse en ny, eksplosiv futuristisk fantasi og fremmane andre mulige fremtider end nutidens dominerende dystopier.

Lørdag den 10. juni kl 20
Maskinen, Dronningholmsvej 74, Svendborg

PROGRAM

En rift i tiden: Åbning ved Center for Militant Futurologi.

Fjerne stemmer part 1: Kasper Opstrup taler om “Rumaldermytologi og fremtidens religion”.

Udvalgte syner: Larissa Sansours kortfil “Nation Estate”.

Fremtiden lyder 1. sats: Nordjysk Internetservice.

Ritual: Fælles fremtidshymne,

Fremtiden lyder 2. sats: Kjartan Bue & Jeppe Højgaard.

Futu-ekstatisk dansegulv: Pole Danzig & Nyarlathotep Visuals

Entre: 50 kr.
Medlemmer: 30 kr.

Se evt. event på facebook.

Et post-trumpistisk mareridt med et råb om håb.

Parable of the sower af Octavia E. Butler er en af vildeste bøger jeg har læst længe. Det er Lauren Olaminas dagbog, skrevet i årene 2024 – 2027. Bogen starter på hendes 15 års fødselsdag.

Scenariet er et post-trumpistisk mareridt. Alle er bange for hinanden. Dem der kan, lever i gated communities, går kun ud hvis de er flere, og tungt bevæbnede. Uden for er de ultrafattige, de sindsyge og de kriminelle. Det er et psykotisk mareridt udenfor. Ligene flyder bogstaveligt talt i gaderne. Folk vandrer nøgne og blødende rundt, malede galninge, høje på stoffer, sætter ild til alt hvad de kan komme i nærheden af.

Laurens familie lever i et gated community. De er i forhold til nutidens standard fattige. Det meste mad kommer fra haver de selv dyrker. De sparer sammen for at have råd til mindst et par gode sko per person. De håber det snart bliver som før, at det skal blive lidt mere som da forældregenerationen var unge.

Lauren ser nutiden som den er, at deres lille community lever på lånt tid, at selve det samfund de håber bliver som før, lever på lånt tid. Og hun forstår ikke at folk ikke ser det. At folk ikke forbereder sig. Lauren prepper i det skjulte til dagen hvor det går under. Hun forbereder sig til at rejse.

Lauren er sharer, – det vil sige hun lider af en art hyperempati. Pga. hendes afdøde mors misbrug af receptmedicin, føler hun konkret fysisk det, hun ser andre føle. Det er ikke magisk, det er indbildt i en forstand, men det er ikke noget hun kan styre. Da hun var yngre blødte hun spontant igennem huden hvis hun så andre bløde. Hvis hun slår nogen, føler hun slaget selv.

En anden ting ved Lauren er at hun har fundet sin egen religion. God is change. Accepten af altings foranderlighed som religion. Hun kalder den Earthseed.

earthseedSPOILER ALERT: Hendes lille community bliver brændt ned og næsten alle bliver voldtaget og/eller dræbt. Lauren overlever og begiver sig op ad amerikas vestkyst for at stifte det første Earthseed community.

Bogen føles som et zombie-armageddon. Parable er bare meget mere uhyggelig. Verden er nemlig ikke gået under. De døde går ikke igen, og 95% af alle mennesker er ikke døde. Det er bare folks hverdag. Og de syntes ikke det er så slemt – det bliver nok bedre snart. Men de bor bag en høj mur, og folk udenfor kunne ligeså godt have været hjerneædende zombier. Bortset fra at det er dem selv, der er uden for murene – dem selv under andre omstændigheder. Og det bliver dem selv, da deres community bliver brændt ned. Og det er på en måde meget mere uhyggeligt end zombier.

Og så går det op for en, at der her er blot folk på flugt fordi deres lokale communities er ødelagt. Som flygtninge overalt i verden idag. Og den ravende paranoia, vold og frygt på vejene, er flygningenes hverdag. Bogen er blot en beskrivelse af et USA der bliver til et uland.

Der er en interessant scene, hvor Lauren og hendes lille proto-community har fundet et sted de kan blive og starte på ny. En af hendes rejsekammerater vil hellere rejse videre nordpå. Han har hørt at der er arbejde der betaler cash deroppe – det er det han drømmer om. På trods af alt hvad de har set igennem deres rejse, på trods af hele deres liv, på trods af at alle er underbetalte, alt er dyrt og bliver dyrere, på trods af at gældsslaveriet, så er hans grundlæggende plan, den han falder tilbage på, at finde et tilfældigt underbetalt job, for at tjene penge. The american dream.

Det minder om, at det er lettere at forestille sig jordens undergang, end et alternativ til kapitalismen.

Det er sort og det er dystert. På trods af det er Laurens grundlæggende budskab et om håb, og råb  om at en bedre verden er nødvendig. Ideen om tilpasningsparathed som livsfilosofi føles vigtig i en til hvor det føles som om man ikke kan ændre noget, at vi uundgåeligt er på vej mod afgrunden. I Lauren Olaminas verden er det ligegyldigt hvordan det var før, det der er vigtigt er hvordan vi skaber det der kommer.

Parable of the sower får varmeste anbefaling herfra, og kan i øvrigt lånes på det befriede scifi bibliotek på Maskinen i Svendborg.

GOD IS CHANGE

David

SLIPPEFEST FOR 2121 PLANEN & CENTERINDVIELSE

20. november kl 20:00 på Maskinen, Dronningholmsvej 74A, 5700 Svendborg

Vi slipper vores noozine 2121 PLANEN og indvier samtidig vores CENTER & det dertilhørende FREMTIDSBIBLIOTEK.

PROGRAM
Velkomst
Lyd: Kaspar Poulsen
Oplæsning: Frisk Flugt & David Walter Birk
Donation af bøger til Futurologisk Bibliotek
Sludren

2121 PLANEN er et digitalt zine med tekster og visuelt materiale, der kredser om året 2121 som utopisk potentialitet. Det rummer bidrag af Rasmus Brink Pedersen, Amanda Schou, Tine Tveergaard, David Walther Birk, Rasmus Graff, Frisk Flugt, Tobias Ewe, Kristian Byskov & Kaspar Sivertsen.

FUTUROLOGISK BIBLIOTEK er en samling af scifi-litteratur, som Center for Militant Futurologi har arvet fra det hedengangne Publik i København. Vi opfordrer alle til at låne og læse, samt at bidrage med science fiction af enhver art.

CENTER FOR MILITANT FUTUROLOGI er et utopisk fremtidsforskningsprojekt med adresse på MASKINEN i Svendborg. CMF eksperimenterer med anvendt futurologi med henblik på, at udløse en ny og eksplosiv futuristisk fantasi, der kan udstikke en ny utopisk kurs for planeten.

2121poster-v4

 

ÅR 0 (CMF KOMMUNIKÉ NO. 1)

Center for Militant Futurologi kræver, som svar på den civilisatoriske katastrofekurs, der i disse år udpiner planeten og spreder menneskeligt såvel som åndeligt armod, et STOP for alle menneskelige aktiviteter samt en NULSTILLING af vor tidsregning.

Vi udråber således år 2020 som år 0 i en ny planetarisk tidsalder, vi indtil videre vil benævne Det Store Efter.

Dette nye år 0 skal således tjene som en langstrakt PLANETARISK TÆNKEPAUSE og tage form efter det bibelske jubelår, der, som bekendt, indebar frisættelse af slaver, eftergivelse af al gæld samt en ophævelse af ejendomsretten. I forlængelse heraf foreslår vi, at også landegrænser viskes ud, samt at alle statslige aktiviteter fastfryses indtil årets udgang (med henblik på endelig opløsning af enhver statsform).

Da det er den samlede civilisation, der må omgøres, bliver det samtidig nødvendigt at indstille al produktion fra januar til december. Der må ikke sås og høstes, som det hedder sig i Bibelen, der må ikke arbejdes, vi må ”spise det, der gror vildt”, som Bibelen ligeledes tilskynder, leve af de forgangne års groteske overskud og i stedet kanalisere vores kollektive energier andre steder hen, ud i gaderne, på pladserne, omkring samtlige civilisatoriske centre, hvor en hæmningsløs saturnalsk stimlen sammen vil finde sted under et lysende ALEPH (א). Dette tegn, der både signalerer både nulpunkt såvel som en ny begyndelse, bliver vores nye samlende symbol, der vil forene i tiden op til selve jubelåret.

Der vil blive blæst i vædderhorn og spillet hjulharpe (et sonisk symbol på en ny cyklisk (u)orden), der vil blive danset koreografier i neon og foretaget dristige videnskabelige såvel som åndelige eksperimenter. Dette jubelår vil således blive startskuddet til en ny åben og aldrig siden afsluttet PLANETARISK TILBLIVELSESPROCES. Gennem en udstrakt aktivering af den totale sum af menneskelige energier, vil en ny mere socialt forbundet og biologisk indlejret civilisation træde frem og indvarsle en ny æra i planetens historie, en æra, vi indtil videre blot vil beskrive som Det Store Efter.