Center for Militant Futorologi er kopimister. Alt er kopier af alting. Liv er kopi. Licenser er kopier af besidderiske ideer fra tidernes morgen. Pyt med dem. Gør os den ære at kopiere, dele, manipulere, transformere, distribuere – alt er godt.
Vores billeder er under kontrol af vores billedredaktør Frøken Klargon Erif. Fr. Erif er rejsende i dimensioner, og stammer fra en parallel tidslinje hvor alt er som vores dimension, med den minituøse undtagelse at ophavsret har udviklet sig radikalt anderledes. I Fr. Erifs hjemdimension er ethvert kreativt skaberværk set som afledt af universets skabelse, og enhver gengivelse ses dermed som en hyldest af de universelle konstanter der har muliggjort også dette værk. Fr. Erif er biopsykisk ude af stand til at respektere lokaldimensionel ophavsret, vi undskylder på forhånd. Hvis din ophavsret bliver krænket, så sig lige til, så må vi se hvad vi kan gøre.