VANDBÆRER

I august 2020 lavede vi performanceforelæsning+ritual+meditation+tidsrejse ved afslutningen af Nana Francisca Schottländers udstilling Vandlegeme på Silkeborg Bad. Dette er manuskriptet.

 

1. PERFORMANCE-FORELÆSNING

For 4.6 milliarder år siden kollapser et område i en gigantisk molekulær sky under sin egen vægt og bliver til Sol. I denne udafreagerende periode skabes alverdenernes stof i en skive omkring den nye stjerne.

Brint og ilt rækker ud efter hinanden og bliver-mere under Solens udstrålinger. VANDET findes.

I de følgende århundredmillioner fortætter stofferne sig i planeter, dværgplaneter, planetisimaler, asteroider og kometer.

Inderst i solsystemet er der så varmt at VANDET fordamper og spredes. Yderst er der så koldt at VANDET fryser og samles i utallige isede planetisimaler og kometer.

Jorden ligger inden for denne snegrænse, og er varm og let. Men i det kølende solsystem begynder kometer og planetisimaler at bombardere de indre planeter.

Således styrter VANDET til Jorden, som enorme hagl fra det ydre rum. VANDET bliver en del af Jorden.

Fra Jordens glødende indre udånder varme og stjernestof i hydrotermiske kildevæld på urhavenes bund. Porøse formationer vokser og i de små våde hulrum bliver et indre hav adskilt fra det ydre, og strenge af kemisk information begynder at genskabe sig selv.

VANDET fylder de encellede arkæer og bakterier, og de encellede fylder VANDET. VANDET er liv.

Årmilliarder senere mødes en arkæ og et bakterie, og indgår en total symbiose — bakterien bliver lukket inde i arkæens indre ocean. I denne altomfavnelse, som synet af Oraklet Lynn Margulis, bliver helheden mere end sine enkelte dele og alt flercellet liv vokser af denne enkelte hændelse i havet i havet.

VANDET fordamper og fortætter sig i skyer og blæser ind over det livløse land, hvor det igen bliver flydende og falder til jorden som dråber. Det encellede liv udtørrer her, VANDET løber til urhavene igen.

Senere, efter den kambriske eksplosion af arter i havene, begynder protosvampe og protoplanter at udveksle havstrømme imellem deres indre oceaner, for dermed at kunne leve på land. Dette er Hyperhavet.

VANDET fordamper og fortætter sig i skyer og blæser ind over land, det regner ned og bliver suget op af utallige kroppe af vand. Dets veje er utallige igennem hyperhavets strømme, før det igen ender i havet.

Hyperhavet dækker planeten med skove. Dyr forlader urhavet ved at indgå i udvekslinger af næringsfyldt væske. Alle klodens tørre områder bliver omformet for evigt.

En mammut dør på Doggerland (en landbro imellem Jylland, England og Tyskland, der snart oversvømmes for stedse).

Ved floder som Indus, Tigris, Nilen og Eufrat, risler mennesker vand udover den tørre jord og kultiverer korn.

Mammuttens væv og organer bliver nedbrudt og VANDET optages i utallige biller, og larver og mikrober, der med tiden bliver optaget i den næringsholdige jord.

Krukker af vand og jord fyldes med korn af mange, men ejes af få. Vandets strømme kontrolleres og begrænses i de gryende patriarkater.

Mammuttens VAND optages af svampe og rødder af tundralandets nåletræer. Vandet trækkes op i nålene hvorfra det langsomt fordamper

Strømmen af væsker og synergier bliver yderligere begrænset, som fx i England for 300 år siden, da fællederne bliver opdelt og kontrolleret af få, hvilket skaber mængder af mennesker, der er nægtet adgang til de næringsfyldte væskers bevægelse igennem hyperhavet.

VANDET stiger og fortætter sig i skyer, der blæser østpå. Her bliver dråberne endelig tunge nok til at falde som regn. Lige her over os.

Vand bliver spærret inde, og opvarmet af kul hvilket driver maskiner og den industrielle devolution. Kul er 300 millioner år gammelt træ, der er røget ud af livets cyklus, ufordøjet. (Kul og andre fossile brændstoffer er den virkelige død, i modsætning til den død vi kender der transporterer det vandede liv rundt og rundt.)).

VANDET falder som regn, lige her. For 10.000 år siden.

Den industrielle devolution kræver millioner af hænder, der fordi de ikke har autonom adgang til hyperhavets udvekslinger, kan tvinges til at arbejde. Disse menneskemængder voldes frem fra nær og fjern, i både sted og tid.

VANDET siver langsomt ned igennem Silkeborg bakker og slutter sig til grundvandet.

Vand steriliseres. Kemikalier opløses i vand. Vand ekstraherer døden fra miner. Vand transporterer industrielle opløsningsmidler, vasker og farver i tekstilproduktion og afkøler kraftværker. Tungmetaller og forurening pumpes ind i hyperhavet uden hensyn til konsekvenserne for det utal af levende beholdere der bærer vandet rundt og rundt i cyklussen.

VANDET har ligget her nede under jorden i 10.000 år. Som den hidtidige kulmination på VANDETS interplanetære rejse over de sidste 4.6 milliarder år, vil VANDET om få øjeblikke strømme ud af kilden herude. Og vi skal drikke det.

Vær venlige at rejse jer op, tag jeres krop og jeres kop, og følg efter os. Vi vil bede jer være stille mens vi går. Vær stille og lyt til strømmene under, over, omkring jer.

 

2. RITUAL

Vi går i stille procession med vores kopper ud til kilden. Ved kilden stopper vi op og bevidner vandet der vælder ud i nogle øjeblikke.

Mammuttens vand. Svampenes vand. Bakteriernes vand.

Bøgenes vand. Goplernes vand. Hjortenes vand.

Bænkebidernes vand. Hummernes vand. Svalernes vand.

Algernes vand. Araknidernes vand. Arkæernes vand.

Slimsvampenes vand, Silkeormenes vand, Zebraernes vand

Fluernes vand, Ferskentræernes vand, Fjæsingernes og fjorrejernes vand

Vandmændenes vand, vandplanternes vand, vandbøflerne og de vandrende pindes vand.

Kaktussens vand, skrubtudsens vand, lusens og karussens vand.

Jordens vand, skovens vand, himlens og havets vand… vandets vand.

Vi vil nu indtage dette vand og indgå i dets kredsløb.

Alle fylder deres kopper en ad gangen, og går hen og stiller sig i en rundkreds ved søen, ca.

Bered jeres kroppe.

Bered jeres væsker.

Vi skal blive mere end én.

Vi skal blive mere end hinanden.

Vi er bærere af vand.

Vi er hyperhavet.

Flydende igennem alt levende

svømmende i Jorden

Vi bærer hinanden

Vi bærer livet

heler og plejer det

nærer og beskytter det

Vi er Vandbærere

Vi er Vandbærere

Drik vandet

Vi drikker

(stille)

Vi skal nu bære dette evige vand ind i fremtiden. Følg venligst med i stilhed. Mærk vandet i jeres maver når i går, mærk hvordan det strømmer rundt i kroppen.

3. MEDITATION

Læg jer her, og her, og her.

Sørg for i ligger behageligt.

Luk øjnene og lad lydende omkring jer tone ud.

Vend opmærksomheden indad.

Træk vejret langsomt ind… og pust ud x 3

Mærk jeres kroppe.

Mærk hvordan det vand, i netop har indtaget er løbet fra munden… gennem halsen… og ned i mavesækken.

Måske bølger det roligt her, inden i jer.

Herfra trænger det ud i jeres kroppe,

trænger ind i hver eneste af de milliarder af celler, der er jer

Blander sig med jeres blod, der pumper rundt i kroppen…

Mærk blodets rejse fra hjertets pumpe og ud i årene i jeres arme. Hvordan det strømmer summende ud i fingrene og tilbage igen…

Mærk hvordan det bølger gennem benene helt ned i tæerne.

Mærk det cirkulere i underlivet som en mulighed…

Mærk nyrernes rensningssystemer

Mærk hvordan vandet trænger gennem tarmenes vægge ud i blodet.

Mærk hjertet pumpe det opad igen, gennem maven… brystet… halsen… mærk det pulsere i halsen, flyde videre og fordele sig i hjernen, mærk hvordan det flyder som et finmasket net af floder i huden, der omkranser jeres kranier…

Og NU… derfra, damper det usynligt ud i verden igen omkring jer, bliver til luft og svæver væk…

 

Det vand vi i dag har drukket vil således

stige til vejrs og slutte sig til skyerne i stratosfæren, hvorefter det vil blæse vestpå og regne i en silende regn over Nordsøen, fordampe fra havet, regne, fordampe og regne de næste 20 år. Her vil det regne på de kontinuerlige besættelser af boreplatforme, der suger millioner af år gammel død op af undergrunden, mens hydro-aktivister vil organisere blokader mod disse dødsmaskiner med deres levende væskefyldte kroppe. I de første år vil dråber blive opsamlet og drukket af aktivister, der er isolerede og uden forsyninger på transnationale selskabers kolde metal. Senere vil regnen vande haverne i de flydende bosteder, der spreder sig som algesupper omkring de tidligere boreplatforme. Herfra sejler hele flåder af hydroaktivistiske fartøjer ud på verdenshavene for at rense og regenerere.

noget vil rejse med os i vores kroppe når vi går hver til sit, blive skyllet ud i toiletter og ende i renseanlæggene. Her vil det blande sig med de rester af pcb, mikroplastik, antidepressiver og østrogen vi også udleder med vores kroppe, og blive skyllet ud i vandløbene.

En sammenslutning af kollektiver omkring Limfjorden udvikler den såkaldte Hydrohud – en osmotisk teknologi der sikrer en mere kontrolleret udveksling mellem de indre og ydre vande. Ikke alene tjener hydrohuden således til at beskytte det liv den omslutter mod kontaminering, den indoptager og renser også de ydre vandmasser, den kommer i forbindelse med. Nye samfund skyder frem langs kyster, flodmundinger og søbredder. Her arbejder såkaldte Vandbærere via deres kroppe med at rense, heale og regenerere Jordens vand. Med tiden bliver flere sågar 100% akvatiske. Mange genudvikler gæller som en evolutionær konsekvens af deres arbejde. Hydrohud udvikles endvidere til interartslig brug, der blandt andet muliggør tilkobling til akut udtørringstruede væsner, ligsom kunstige livmodere med universelt fostervand udvikles til genoplivning af allerede uddøde arter eller symbiose mellem eksisterende. Således vil vi dele vores vand, det indre og det ydre.

noget af det vand vi nu bærer på vil ende i det sydlige Stillehav, hvor nogle af molekylerne bliver opsamlet som en del af de 16 millioner hectoliter oceanisk opstart, der bliver transporteret udenjords til asteroidebæltet imellem Mars og Jupiter. Her kontrollerer et verdensomspændende netværk af utopiske aktivister en flok af robotter. Under parolen NO GODS NO MASTERS NO GRAVITY WELLS, er de igang med at udhule en af de største asteroider, 375—Ursula. Andre robotter fanger kometer og manipulerer deres kredsløb om Solen så de ender ved 375—Ursula, hvor de bliver udhugget, smeltet og hældt i den udhulede asteroide. Her bliver vand varmet op af solare kraftværker monteret overalt på overfladen og det jordiske oceaniske opstarts hav, bliver gradvist hældt sammen med større og større mængder kometvand. Indtil hele asteroiden er et kæmpemæssigt levende hav, med samme vandmængde som Middelhavet, hvor hver dråbe indeholder over 12 millioner mikroorganismer, udover utallige plankton, fisk, snegle og skaldyr. 375—Ursula får et Encke-lignende eleptisk kredsløb om Solen, hvor det passerer igennem de indre planeters kredsløb og om Solen hvert 3. år. Da 375—Ursula passerer forbi Jorden første gang, støder 300.000 Vandbærere — mennesker, delfiner, hvaler, fisk — til og svømmer ind i asteroidens indre ocean.

ledes rejser det levende ocean på tværs af de sædvanlige planetære kredsløb og leverer levende Vand til Jordritualer overalt i Solsystemet. Således også i år 10.257, hvor udpluk af levende have fra 18.000 lommer af Hyperhav i solsystemet, rehydrerer de udtørrede Silkeborgsøer ved et ritual hvor 10.000vis af Vandbærerer bader og drikker og fester.

Sådan vil det vand vi har drukket her i dag strømme ud i universet for igen en dag om tusindvis af år blive bragt tilbage hertil, flyde i søer og åer og planter og kroppe, fordampe og svæve ud i universet igen…

Sådan slutter jeres rejse, i må gerne så småt komme til jer selv, åbne øjnene og indfinde jer i den tid som er nu, på det sted som er her…

Vi takker jer fordi i tog del i denne flydende fejring… Kom godt hjem…

Må vandet være med jer…

7 Principles for Planetary Cooperatives

[caption: Very colorful image showing 4 concentric circler of beings, plants, tools and buildings. It’s taken from an animated short, showing the Wixárika creation myth involving Takutzi Nakawe (Grandmother Rain). Video here]

7 Principles for Planetary Coops

1. Voluntary and Open Membership across borders, nationalities and income- and opportunity-gaps

  • Planetary Coops actively work for diversity in membership. They seek arrangements for potential members that do not have financial or legal opportunity to join on equal footing. They seek equal opportunity by available means, eg. by regulating financial obligations by income level, or allowing members outside of rightsholding citizenship, and seek arrangements for their opportunity and empowerment in the coop.

2. Democratic control by Members, Community and Ecosystem

  • Planetary Coops are democratic organizations controlled by their members, as well as the community and ecosystem. Members typically hold one vote each, and to represent the greater community and the planet, some kind of voting power, should be delegated. E.g. through abstract memberships representing the community, shamanistic practices (voting for the ecosystem or the planet), or perhaps votes controlled by scientific expert systems.

3. Planetary economics, non-profit & degrowth

  • Planetary economics: Planetary Coops practice non-extractive economics that serve the planet, seeking a just transition towards regenerative practices.
  • Non-profit: A Planetary Coop will not seek monetary profit beyond economic sustainability, and will not seek economic sustainability beyond planetary sustainability.
  • Degrow and descale: Planetary Coops works towards reducing the amount of resources necessary for the operation of the coop, seeking sustainable levels in a global context. Planetary Co-ops actively work to bind more carbon than what is emissioned.

4. Autonomy and Independence

  • Planetary Coops are autonomous, mutual aid organizations controlled by their members and ecosystems. If they enter into agreements with other organizations, including governments, or raise capital from external sources, they do so on terms that ensure democratic control by their members and maintain their cooperative autonomy.
  • If necessary the coop can mask or camouflage it’s nature and practice if deemed necessary for it’s survival.

5. Schooling and multiplication

  • Planetary Coops works to engender life long learning among it’s members and community, to empower them to keep on living on our planet, as well as healing it.
  • Planetary Coops actively support others who wants to start Planetary Coops or similar organizations, in any way they can.
  • Planetary Coops seeks multiplication by actively participating in copying it’s working platforms, services and businesses in other communities and ecosystems, sharing software and services and resources, as one would with ones own children.

6. Decentralize, network and practice alike

  • Planetary Coops will organize and network with each other through decentral or federated means, on a planetary scale.
  • They will seek and cooperate with organizations that are dedicated to similar values as here stated. The services and products necessary for the operation of the coop will be weighted on the same scale as their own practice and operations.
  • Planetary Coops will use and produce free (libre) software, make things to the public domain, actively work for open technology and the possibility of hacking and repairing, forfeit intellectual property thinking and self-exploitation through copyright.
  • Data is sacred. A Planetary Coop will protect the privacy and data of beings involved in the operation of the coop, and will actively work towards keeping and spreading data soverignty.

7. Seven Generation Thinking

  • Planetary Coops will consider all decisions and practices in light of the concequences for the next seven generations. Our childrens, our childrens childrens, our great-grandchildrens, our great-great-grandchildrens, our great-great-great-grandchildrens, our great-great-great-great-grandchildrens and our great-great-great-great-great-grandchildrens. In other words we need to be thinking about the consequence of our actions for the continously lived life of beings and ecosystems for the next 200 years.

Kosmisk Katedral (lyd)

I oktober 2019 installerede vi og performede værket Kosmisk Katedral, på udstillingen Cosmic Existence, Den Frie Udstillingsbygning i København.

Nu kan man høre lydversionen af værket lige her på intarwebz.

“Dette er et frontalt angreb på alt fast og forbenet, en narrativ revolution fremsunget af fantaster og orakler, magikere og hekse, videreudviklet og forfinet af science fiction og fantasy og videnskab, modnet af fanfiction og shamanistisk teen-fantasy, krystalliseret af utopiske aktivister og militante futurologer. Vi fremmaner nye historier.”

Lyd/musik er produceret og komponeret af hypercoole Kaspar Poulsen.

9 UTOPISKE FREMTIDSVISIONER

2560: Mennesker lever alene af lys.

 

3100: Verden er vild og fuld af store biller.

 

2220: Alle lever evigt, de for længst døde vækkes til live igen.

 

4795: Universet er en interplanetarisk fælled.

 

2070: Byer dyrkes fra grunden til flere hundrede meter høje beboelige skove.

 

2045: Alle Jordens ressourcer forvaltes af en planetarisk AI.

 

2950: Menneskeheden findes nu udelukkende som en piblende bevidsthed i træer og buske og græsser og mos.

 

2180: Man taler ikke længere sammen, men føler sig frem.

 

2335: Nu kan man ikke alene vælge, hvor i verden man vil bo, men også hvornår.

 

 

HONG KONG II 

Mens det frie Hong Kong i disse år knuses for øjnene af os under en tsunami af repression og forfølgelse, foreslår vi i solidaritet med den hongkongesiske frihedskamp og som utopisk-strategisk manøvre, at grundlægge et nyt Hong Kong på Fyn funderet på et af staten Danmark uafhængigt charter, en fri og utæmmet metropol i området vest for Svendborg.

Historisk har sådanne charterbyer verden over, i kraft af deres autonome status i juridisk, politisk såvel som økonomisk forstand, tjent som frie, selvforvaltede zoner i regioner plaget af autoritær kontrol. Ofte har disse byers udvikling og geopolitiske ageren dog primært været drevet af imperialistiske såvel som markedsøkonomiske aspirationer. Det vi imidlertid her plæderer for, er en revitalisering af selve charterbybegrebet som en utopisk model for antikapitalistisk og postnational organisering i det 21. århundrede.

Det nye sydfynske Hong Kong vil således fungere som en fra staten Danmark autonom entitet, funderet på principper om kommunisering, radikal økologi og planetær solidaritet. Og mens denne nye metropol selvsagt vil huse et stort antal eksilhongkongesere, vil den også blive hjemsted for en mangfoldighed af dissidenter, aktivister og fritænkere fra hele verden.

Vi forestiller os en koncentreret urban form med op mod 500.000 indbyggere: 300.000 i klynger af organisk voksende højhuse nord for Vester Skerninge, omkring 100.000 i jordhuler indlejret i landskabet mellem Egense og Nab, og endelig 100.000 eller mere bosat i spredte husbådkolonier forankret i farvandet ud for Fjellebroen.

Således ankommer du med båd til det sydfynske øhav, hvor du sejler zigzag mellem mindre fiskerbåde, mindre havbrug og flydende haver, du passerer klynger honkongesiske sampan husbåde, ombyggede trawlere, kunstige øer og små hytter på pæle lidt tættere på kysten. Fra Fjellebroen tager du sporvognen mod Hong Kong City, som slanger sig gennem et bølgende landskab af beboelige tuer gennemskåret at frugtlunde og intensive permabrug. Endelig tårner citys skyskrabere sig op foran dig og sporvognen fører dig ind i et vildtvoksende virvar af baggårde og gyder med gadekøkkener med syrisk, kinesisk, ghanesisk mad, sociale og politiske klubber, værksteder, der producerer alt fra printede møbler til soldrevne gadgets.

Byen har intet centrum som sådan, ligesom der ikke vil findes en central regering i Hong Kong II, men snarere en form for basisdemokratisk organisering medieret gennem hyperkomplekse digitale systemer. Gader og pladser vil man opkalde efter insekter og arter af mos.

 

MIKROKOSMOS

Vi kunne kalde perioden for bakteriocæn. Ikke fordi bakterielt liv ikke altid havde været essentielt for Jordens liv hvis ikke ligefrem dets egentlige grundlag. Havde det ikke været for bakterier, havde alt det, der her står skrevet, slet ikke eksisteret, for slet ikke at tale om den skrivende og om dig, den læsende. Nej, perioden burde hedde bakteriocæn, fordi den var præget af en ny bevidsthed om den bakterielle verdens betydning og indflydelse på den fortsatte udvikling af livet på Jorden (og på andre planeter ikke at forglemme), samt en eksplosion af nye co-evolutionære udviklinger.

Menneskers kroppe har til alle tider eksisteret i symbiotisk samspil med myriader af mikroskopisk liv — vi er i verden, men verden er også i os, overgangene mellem indre og ydre er flydende, flimrende, fulde af sammenfiltringer. Men en længere serie af mikrokosmiske åbenbaringer tilvejebragt af videnskabelige opdagelser og kulturelle eksperimenter med domesticering og sameksistens med nye former for mikroorganismer førte over en relativt kort periode til udviklingen af utallige nye menneske-mikroorganisme-symbioser. Lad mig give bare nogle få eksempler.

Beboelse for eksempel blev i samspillet mellem bakterier, svampe og printere til noget enhver kunne dyrke direkte på AI-genererede strukturer nærmest omkostningsfrit og uden større forkundskab. Sådan blev huse efterhånden til de venlige organiske monstre, vi i dag kalder hjem — altid i udvikling, altid i bevægelse, idet de former sig efter vores skiftende behov og forsyner os med energi, med vand og med varme.

Også ideer om “beklædning” gennemgik en radikal transformation i disse år i takt med, at tøj i stigende grad blev noget, der kunne dyrkes direkte på huden i form af bakterie- og svampedragter, hvor det mikroskopiske liv ånder og udvikler sig i samspil med kroppen som en organisk mediator mellem den indre og den ydre verden. I flere tilfælde blev der sågar eksperimenteret med kropsudvidelser, nye lemmer, de-formering af den menneskelige krop med henblik på øget resiliens og tilpasningsdygtighed etc.

Under kampråbet Fermenter Fremtiden begyndte den Svendborg-baserede Fremtidens Skole ligeledes at udforske mikrokosmiske potentialer for bevidsthedsudvidelse — for eksempel ved hjælp af psilosybin-producerende bakterier dyrket direkte i hjernen. Det var ligeledes disse pionerer, der forestod afviklingen af de skelsættende GaiaSkin-transmissioner, hvor det blandt andet første gang lykkedes at sende beskeden “Hello Mold” fra Svendborg til Darwin (AUS) via det lag af mikroorganismer, der usynligt indkapsler hele vores Jord.

Endelig bør det føjes til fortællingen, at de igangværende koloniseringer af Mars og Merkur, ville se væsentligt anderledes ud, havde det ikke været for den bakteriocæne tidsalders biokulturelle revolution. Bakteriel præparering af planeter har ikke bare lettet koloniseringen i dens første faser, men ligeledes forkortet processen ganske betydeligt, idet vores mikroskopiske kammerater effektivt har beredt det planetariske miljø til mennesker gennem iterativ evolution.

HØR FREMTIDEN: CMF anbefaler podcasts

Her samler vi links til podcasts der på den ene eller anden måde eksploderer vores futuristiske fantasi.

* The Response

I anledning af Corona-udbruddet og CMFs Karantænelæsekred der læser Solnit’s “A Paradise Built in Hell”, kan vi stærkt anbefale The Response. Det er en podcast der dykker ned i forskellige mutual aid/ disaster collectivism fænomener rundt omkring i verden. Det er super spændende, dramatisk, håbefuldt og inspirerende. Det er lavet af nogle af folkene bag Upstream og kan stærkt anbefales et lyt.

* Upstream podcast

En ultra-oplysende podcast om økonomi som en radikal revolutionær videnskab.

Nedslag

* Our Opinions Are Correct

Scifi-forfatter/skribent Annalee Newitz og scifi-forfatter Charlie Jane Anders laver en strålende podcast. Kritisk, knivskarpt og sjovt.

Nedslag:

CYKELTUTTEN 2044 – ET TILBAGEBLIK

Cykeltutten pionerede allerede i perioden 2016-2023 de produktionsfælleskaber, der kom til at være så definerende for verden i 2030erne. På den tid tjente cyklen som symbol på en anden mulig verden, en verden, hvor alle havde ret til at bevæge sig frit – gennem landet, over grænser. Uden at gældsætte sig, uden at øve skade på naturgrundlaget. Det var det første man tænkte på at tilbyde migranter, når de kom til byen. Eksperimentet med genbrug, håndværk og fælleskabsarbejde så i starten ud til blot at være en midlertidig succes. Da menneskers frie bevægelighed blev forhindret i et hidtil uset omfang, kom der færre migranter end før til byen, og man stod med et stort overskud af cykler.

Alt dette ændrede sig dog i 2021, da Folkebevægelsen mod bilisme spredte sig som de naturbrande, der hærgede Jylland hver sommer. Uden bilismen til at høste afgifter, og uden lastbilers transport af varer, kollapsede den danske stat og forbrugerkapitalismen fuldstændig. Da migranter igen blev budt velkommen med åbne arme og cykler, blev Sydfyn kendt som det postnationale Skandinaviens hjerte. I takt med at flere kom til, fik cykelværkstedet flere og flere funktioner. Det blev en hub for koordinering af gensidig hjælp. Værkstedets aktivister kordinerede overnatning og bespisning i det gamle skibsværfts kantine. De omdannede det tidligere rådhus til en biofuturistisk skole for udveksling af viden, færdigheder og anvendt bevidsthedsudvidelse. Det var dog først da værkstedet overtog den tidligere miljøstation, med dens titusindvis af kasserede biler, og begyndte at eksperimentere med direkte-genbrug-til-3d-print-teknologi at projektet eksploderede som en støvbold ved let berøring. Herfra forsynede bevægelsen tilflyttere såvel som lokale, med alt fra tøj over brugsgenstande, til simple strukturer til beboelse som for eksempel de flydende boblehuse, der en overgang fyldte store dele af Svendborgsund. Således fik de, som aldrig havde kendt andet end et liv i konstant bevægelse, på flugt, endelig muligheden for at slå sig ned, for at blive.

Da Kina i 2030erne stoppede al produktion og startede Naturoprettelsen og den innovative etage-permakultur, brød også resten af verdens udnyttelseskultur gradvist sammen, og Svendborg blev et forbillede og pilgrimsmål for alle der arbejdede for gensidig planetarisk integration. Energierne samlet i Svendborg i de år tog fantastiske former. Sejltutten blev stiftet, enorme sejldrevne og selvduplikerende produktionskollektiver, bedrog oceanisk minedrift på de enorme mængder af skrald i verdenshavene, rensede vandet, genoprettede biodiversitet og producerede teknologi til hele verden. Det var et syn når sådan et produktionskollektiv kom tilbage til kystbyerne efter en migration over Stillehavet, verden havde sjældent set vildere fester.

Tilbage i Svendborg gjorde vandstandsstigningerne det bofaste liv mere vanskeligt og efter årtiers forsøg med eksplosiv evaporering og eleveret terræn, blev det på et stormøde besluttet at forsøge en anden strategi. Tanken var at søge tilbage til projektets begyndelse og vende hele missionen på hovedet. I stedet for at søge at gøre det bevægelige bofast, sigtede man nu i stedet at gøre det bofaste bevægeligt. Kort efter blev de første soldrevne beboelsescykler sat i produktion. Med inspiration fra hærmyrerenes kolonier, begyndte utallige cyklende beboelseskaravaner at snegle sig over jordens overflade, altid ankommet, altid på vej. Velo City var født.

BO FRIT

Vi har ofte for vane at tænke etniske grupper som produkt af en lang viljeløs kulturel evolution, men i virkeligheden har der langt oftere snarere været tale om en historisk secessionsproces, en bevidst social løsrivelse fra et samfund, et opgør, en flugt. Sådan forholder det sig også med Bezi-stammen fra Suwalki-regionen, der kan siges at have sit oprindelige udspring i en social bevægelse, der tog form i midten af det 21. århundrede omkring de urbane centre i det daværende Polen. (Navnet Bezi er afledt af det polske ord Bezdomni, der betød hjemløs.) I 2040’erne kæmpede en myriade af aktivistiske grupperinger under sloganet Bo Frit således for den universelle og omkostningsfrie ret til boliger i byer som Krakow og Warszava, der i perioden var plaget af ukontrollabel hypergentrificering. I Poznan, hvor bevægelsen stod særligt stærkt opnåede den således visse resultater såsom lovsikret ret sovekister og statssponsoreret udlevering af solarprotein til alle borgere i byen. Internt i bevægelsen var der dog kritiske røster, der så disse landvindinger som utilstrækkelige og ligefrem skadelige for bevægelsens overordnede mål, og særligt én fraktion begyndte som konsekvens heraf at diskutere mere radikale tilgange til boligspørgsmålet. Det var den postpaganistiske tænker Rafa Gorskí, der i sin afhandling Åben Himmel første gang foreslog at vende hele problematikken på hovedet. Bo Frit-bevægelsen havde stirret sig blind på selve problemet, hævdede hun, og låst sig fast på ideen om bokasser som den eneste vej ud af hjemløshed. ‘Hvad nu’, skrev hun, ‘hvis vi istedet for blindt at jagte et tag over hovedet forsøgte fuldstændig at eliminere behovet for et tag overhovedet?’ Flere steder begyndte man at eksperimentere med dragter, der skulle muliggøre et liv i det fri, kendte designere og modehuse gik ind i kampen, der dog overvejende resulterede i en række voldsomt dyre antræk fyldt med skrøbelig teknologi. Boligens tyranni blev således blot erstattet af klædedragtens. Endnu et nybrud kom imidlertid med det Poznán-baserede Spółdzielnia Pierwotnas gen-hormonelle eksperimenter. Kraftig kropsberhåring vandt frem og senere mere outrerede former for pels i takt med at eksperimenter med partiel symbiose blev udbredt. Man så mennesker med tiger- og bjørnepels, vekselvarme mennesker og mennesker med fjer. I Bezi-stammens tilfælde indgik man en pagt med den vilde bæver. Bezi-stammen har således i dag en stærk tilknytning til Suwalkis vådområder, de er løst organiseret uden ledere og centrale forsamlinger, beslutninger træffes ad hoc. De lever overvejede af bark og rødder. Det siges, at Bezi ikke er noget man er, det er noget man vælger — hver eneste dag. I skrivende stund er det i så fald tilfældet for godt 6300 individer, der således hver dag vælger at tage del i denne helt særegne livsform.