HVAD ER BIOFUTURISME?

Naturen og teknologien er ikke hinandens modsætninger, de smelter og smeltes sammen i nye hidtil usete kompleksiteter.

Biofuturismen hylder naturens livgivende uendelighed. Jorden og vandet og mudderet og solen og vinden og svampene og træerne! — træerne der holder hele himmelrummet og jorden under os på plads. Samtidig er der dog ikke tale om en fuldstændig forblændet lovsang. Naturen er skønhed ja, og overflod, men den er også bevidstløst indifferent, fuld af lidelse. Den teknologiske udvikling har imidlertid gjort det muligt at dæmpe nogle af disse naturens negative kræfter, men den kan mere end det, den kan også anvendes til en grænseløs udvidelse af naturens rigdom. Den kan holde i ave og samtidig sætte fri. Biofuturismen slår således til lyd for en pragmatisk men gennemgribende sammensmeltning af natur og teknologi.

Hidtidige eksperimenter har ofte været alt for begrænsede, drevet af forkerte motiver. GMO for eksempel har udelukkende tjent til reducere naturens kompleksitet og maksimere plutokraters profitmargin. Biotech må spændes for forvildingens vogn, ikke den for-sen-kapitalistiske civilisation, den må tjene alle, den må tjene hele vores verden. Således bryder biofuturismen også med menneskelig exceptionalisme, idet den søger at udviske den indbildte adskillelse mellem mennesker og natur og gøre den til enhver tid eksisterende sammenrodning vildere og mere kompleks i nye menneske-flora-fauna-symbioser. Biofuturismen stræber efter indlejrethed, jordforbindelse og biologisk overflod, den hylder naturen, men angriber samtidig ideer om autencitet, renhed, naturlighed etc. Mod neoliberalismens naturalisering af politik svarer biofuturismen derfor med en politisering af naturen.

Den kræver et opgør med for-sen-kapitalismens blinde acceleration på bekostning af naturgrundlaget til fordel for en ny smelten-sammen og nye eksplosive ud- og indviklinger af menneskelig bevidsthed, samt en radikal ekspansion af biodiversitet via teknologi eller det, man vil beskrive som ‘aggressiv forvilding’. Biofuturismen er naturen, der vender sig mod magten, som Birnam Forest i Macbeth, der pludselig kommer krybende ud af tågen i et træer-menneske-angreb på Dunsinane. Dens bannerførere vil være symbioter snarere end cyborgs, dens midler vil være vildtvoksende og amorfe. Den biofuturistiske bevægelse vil vokse under jorden som rødder og mycelier for så skyde frem og springe ud de mest uventede steder som ukrudt, der springer frem i murværker, broer og veje.

Lad forvildingen begynde!

MILITANT FUTUROLOGI

MF er et frontalt angreb på neoliberal nihilisme og apokalyptisk apati.

Det er indstiftelsen af en ny eksplosiv og uhæmmet futuristisk fantasi.

Alt kan ske, siger vi, alt er muligt, og vi kæmper for at gøre vores utopiske fantasier om fremtiden til virkelighed.

Vi blev født det år Margaret Thatcher erklærede, at der ikke er nogen alternativer, ingen anden verden end den for-sen-kapitalistiske. Senere aflyste Fukuyama selve verdenshistorien. Vi er en generation uden fremtid. Den historiske udvikling er sat i stå, og alligevel synes vi at glide mod afgrunden med en stille men tung uundgåelighed.

Derfor er vores første angreb i kampen for liv, frihed og en fælles fremtid apatien, håbløsheden og den fantasiforladte administration af den evigt herskende undtagelsestilstand.

Militant futurologi er altså et kampråb såvel som en taktisk manøvre, der sigter mod at sparke verdenshistorien i gang igen og bygge nye lysere fremtider i nutiden.

For fremtiden er endnu ikke skrevet, den er et åbent mulighedsrum, der hverken bør afskrives som et dunkelt intet eller andægtigt afventes som et fjernt projektil på en lysende horisont, der nærmer sig langsomt, men uafværgeligt. Fremtiden er noget, vi skaber her og nu, sammen.

Ikke desto mindre, er det afgørende at tænke i udstrakte temporaliteter — 100, 1000, 10000 år frem — fordi de kriser, der truer vores livsformer i nutiden kræver langstrakte løsningsmodeller, men også fordi accelererede tidsperspektiver tjener til at frigøre vores forestillingsevne fra indgroede ideologiske tankemønstre affødt af årtiers mentale krigsførelse mod vores kollektive fantasi.

Ved at lade mulige fremtiders utopiske lys brydes af nutidens form — og omvendt — tegner der sig et utal af mulige bevægelsesmønstre og veje vi kan gå, der åbnes for et væld af latente potentialer, som findes i det dominerende paradigmes blinde vinkler og bevidst mørklagte zoner. Sådan befrier vi fremtiden.

Og futurologien MÅ være utopisk. For i og med, at enhver forudsigelse er behæftet med usikkerhed og i og med, at vi producerer den fremtid, vi foregriber, mens vi, eller mere præcist FORDI, vi forestiller os den, bliver det tydeligt, at futurologien er politisk, at den er en kampplads. Historisk set har denne arena været domineret af militære og kommercielle interesser. Vi må generobre futurologien og gøre den til det utopiske og fællesskabende redskab, den altid har været i form af den almenmenneskelige evne til kollektivt at forestille sig andre mulige fremtider. Vi er alle futurologer.

Og når vi taler om en militant futurologi, er det netop fordi, vi må bevæge os hinsides simpel forudsigelse og direkte forme nye og lysere fremtider i nutiden. Vi er ikke profeter, der ængsteligt forudsiger, det der kommer, vi er magikere, der fremmaner fremtiden af støvet under os, omkring os.

Vi kæmper for de fremtider, vi begærer, vi holder os ikke til de gældende reglerne, anerkender ikke de herskende(s) love, for nutidens love er ikke fremtidens. Vi kæmper for LIV, for kærlighed og frihed. Vi angriber status quo, den herskende orden med sine almindelige meninger og såkaldte sunde fornuft.

Til det neoliberale diktum, at der ikke er nogen alternativer svarer vi: der ER ikke andet. Alt kan ske, der findes et utal af mulige veje at gå, det står i vores alle sammens magt at bevæge os i alle retninger på én gang, samtidig, sammen.

Militant futurologi er armeret håb, det er handlende håb, der former fremtiden direkte i nutiden, det er erfaringen af fantasiens uendelige fællesskabende kraft. Der findes et utal af verdner, vi kan fremmane, der findes et utal af mulige veje mod lysere og lysende fremtider. Det begynder her med drømme og håb og vilje og kamp, det begynder med militant futurologi.

SNEGLENS ÅR (TRANSPORTMANIFEST)

2019 var sneglens år. Det var det år, hvor vi forkastede forældede ideer om bevægelse, fart, fremskridt.

Vi lærte at krybe igen, uendeligt langsommeligt, trak spor af frugtbarhed over jorden, vi lærte at flyde på havene.

Snegle bringer deres bygningsværker med sig, alt hvad de har, bærer de hos sig. De har ingen destination, bevæger sig ikke lineært men efter et mere kaotisk princip. Følsomt, uforudsigeligt skriver de deres historie på jorden, på havets bund, skriver med kroppen.

Sådan blev også vi mere følsomme, hvirvelløse, gled afsted i skrøbelige mobile bomaskiner uden hensyn til kunstige geografier, til nationale grænser og private jorde,

Men altid forbundet med jorden overalt uden nogensinde at slå rod noget sted, altid i bevægelse i en blød og krybende permanent revolution.

Københavnerkommunen. Uddrag fra “Bidrag til en nær bykritik”

“Nye produktionskollektiver begyndte at forsyne byen med forbrugsgoder. Et eksempel kunne være den tidligere finansbank Nykredit på Kalvebod Brygge, der nu huser et aquaponicsgartneri og piñatexvæksted. Produktionen blev organiseret efter principper om ‘symbiotisk integration’, der blandt andet henter inspiration fra permakulturteorien … “

Tidligere på året havde vi et værk med i bogen “Bidrag til en nær bykritik”. Læs det her.

Bogen kan anbefales og kommer snart i tredje oplag, følg Bypolitisk organisering for nyt.

Fra vores laboratorie

Fra vores laboratorie bringer vi resultatet af et eksperiment med WIFI og sort magi: En side fra Wikipedia i år 2054:

Wikipedia – Planetære Programmører

Planetære Programmører (engelsk: Planetary Programmers) var en softwareaktivistisk bevægelse der cirka 2018 til 2035 eksperimenterede med planetær software i et opgør med datidens typiske opfattelse af teknologisk disruption og den nu så berygtede markedsindividualisme.

da.wikipedia.org/wiki/Planetære_Programmører

(((PP MANIFEST)))

Planetære Programmører erklærer silicon-valley-style software entrepenørskab og disruption for en blindgyde der tjener den verserende krise og Cthulhukapitalismen.

Derfor: Brænd jeres forretningsplaner, fortær jeres exitstrategier, skyd hvide pinde efter business angels og vær Uber for nothing. I skal ikke arbejde for jer, I skal arbejde for os. I skal disrupte for realz.

Planetærer Programmører udstråler 3 love for reel & radikal disruption:

  1. Antiprofit. Vi accepterer ikke penge som en skala for noget som helst.
  2. Kopimisme. I erkendelse af livets muterende kopisme, af multitydens frugtbarhed og ideers grundlæggene æterisme, benægter vi ophavsret og copyrights virkelighed.
  3. Planetær komplementaritet. Vi arbejder for planetær diversitet: kulturel, biologisk og mineralsk. Vi arbejder for kredsløbet, for vores fælles opretholdelse af hinanden. Vi arbejder for at lave redskaber der bryder grænser, redskaber der ikke kan stoppes, universal cyberfred og total atomisering af fysiske og digitale grænser.

HACK FREMTIDEN

Utopisk Maskine #1

Utopisk Maskine er en futuristisk assemblage af lyd, billede, tekst, ritual etc., der gennem en form for sanseforstyrrende sort magi, søger at udløse en ny, eksplosiv futuristisk fantasi og fremmane andre mulige fremtider end nutidens dominerende dystopier.

Lørdag den 10. juni kl 20
Maskinen, Dronningholmsvej 74, Svendborg

PROGRAM

En rift i tiden: Åbning ved Center for Militant Futurologi.

Fjerne stemmer part 1: Kasper Opstrup taler om “Rumaldermytologi og fremtidens religion”.

Udvalgte syner: Larissa Sansours kortfil “Nation Estate”.

Fremtiden lyder 1. sats: Nordjysk Internetservice.

Ritual: Fælles fremtidshymne,

Fremtiden lyder 2. sats: Kjartan Bue & Jeppe Højgaard.

Futu-ekstatisk dansegulv: Pole Danzig & Nyarlathotep Visuals

Entre: 50 kr.
Medlemmer: 30 kr.

Se evt. event på facebook.

SLIPPEFEST FOR 2121 PLANEN & CENTERINDVIELSE

20. november kl 20:00 på Maskinen, Dronningholmsvej 74A, 5700 Svendborg

Vi slipper vores noozine 2121 PLANEN og indvier samtidig vores CENTER & det dertilhørende FREMTIDSBIBLIOTEK.

PROGRAM
Velkomst
Lyd: Kaspar Poulsen
Oplæsning: Frisk Flugt & David Walter Birk
Donation af bøger til Futurologisk Bibliotek
Sludren

2121 PLANEN er et digitalt zine med tekster og visuelt materiale, der kredser om året 2121 som utopisk potentialitet. Det rummer bidrag af Rasmus Brink Pedersen, Amanda Schou, Tine Tveergaard, David Walther Birk, Rasmus Graff, Frisk Flugt, Tobias Ewe, Kristian Byskov & Kaspar Sivertsen.

FUTUROLOGISK BIBLIOTEK er en samling af scifi-litteratur, som Center for Militant Futurologi har arvet fra det hedengangne Publik i København. Vi opfordrer alle til at låne og læse, samt at bidrage med science fiction af enhver art.

CENTER FOR MILITANT FUTUROLOGI er et utopisk fremtidsforskningsprojekt med adresse på MASKINEN i Svendborg. CMF eksperimenterer med anvendt futurologi med henblik på, at udløse en ny og eksplosiv futuristisk fantasi, der kan udstikke en ny utopisk kurs for planeten.

2121poster-v4

 

ÅR 0 (CMF KOMMUNIKÉ NO. 1)

Center for Militant Futurologi kræver, som svar på den civilisatoriske katastrofekurs, der i disse år udpiner planeten og spreder menneskeligt såvel som åndeligt armod, et STOP for alle menneskelige aktiviteter samt en NULSTILLING af vor tidsregning.

Vi udråber således år 2020 som år 0 i en ny planetarisk tidsalder, vi indtil videre vil benævne Det Store Efter.

Dette nye år 0 skal således tjene som en langstrakt PLANETARISK TÆNKEPAUSE og tage form efter det bibelske jubelår, der, som bekendt, indebar frisættelse af slaver, eftergivelse af al gæld samt en ophævelse af ejendomsretten. I forlængelse heraf foreslår vi, at også landegrænser viskes ud, samt at alle statslige aktiviteter fastfryses indtil årets udgang (med henblik på endelig opløsning af enhver statsform).

Da det er den samlede civilisation, der må omgøres, bliver det samtidig nødvendigt at indstille al produktion fra januar til december. Der må ikke sås og høstes, som det hedder sig i Bibelen, der må ikke arbejdes, vi må ”spise det, der gror vildt”, som Bibelen ligeledes tilskynder, leve af de forgangne års groteske overskud og i stedet kanalisere vores kollektive energier andre steder hen, ud i gaderne, på pladserne, omkring samtlige civilisatoriske centre, hvor en hæmningsløs saturnalsk stimlen sammen vil finde sted under et lysende ALEPH (א). Dette tegn, der både signalerer både nulpunkt såvel som en ny begyndelse, bliver vores nye samlende symbol, der vil forene i tiden op til selve jubelåret.

Der vil blive blæst i vædderhorn og spillet hjulharpe (et sonisk symbol på en ny cyklisk (u)orden), der vil blive danset koreografier i neon og foretaget dristige videnskabelige såvel som åndelige eksperimenter. Dette jubelår vil således blive startskuddet til en ny åben og aldrig siden afsluttet PLANETARISK TILBLIVELSESPROCES. Gennem en udstrakt aktivering af den totale sum af menneskelige energier, vil en ny mere socialt forbundet og biologisk indlejret civilisation træde frem og indvarsle en ny æra i planetens historie, en æra, vi indtil videre blot vil beskrive som Det Store Efter.