7 Principles for Planetary Cooperatives

[caption: Very colorful image showing 4 concentric circler of beings, plants, tools and buildings. It’s taken from an animated short, showing the Wixárika creation myth involving Takutzi Nakawe (Grandmother Rain). Video here]

7 Principles for Planetary Coops

1. Voluntary and Open Membership across borders, nationalities and income- and opportunity-gaps

  • Planetary Coops actively work for diversity in membership. They seek arrangements for potential members that do not have financial or legal opportunity to join on equal footing. They seek equal opportunity by available means, eg. by regulating financial obligations by income level, or allowing members outside of rightsholding citizenship, and seek arrangements for their opportunity and empowerment in the coop.

2. Democratic control by Members, Community and Ecosystem

  • Planetary Coops are democratic organizations controlled by their members, as well as the community and ecosystem. Members typically hold one vote each, and to represent the greater community and the planet, some kind of voting power, should be delegated. E.g. through abstract memberships representing the community, shamanistic practices (voting for the ecosystem or the planet), or perhaps votes controlled by scientific expert systems.

3. Planetary economics, non-profit & degrowth

  • Planetary economics: Planetary Coops practice non-extractive economics that serve the planet, seeking a just transition towards regenerative practices.
  • Non-profit: A Planetary Coop will not seek monetary profit beyond economic sustainability, and will not seek economic sustainability beyond planetary sustainability.
  • Degrow and descale: Planetary Coops works towards reducing the amount of resources necessary for the operation of the coop, seeking sustainable levels in a global context. Planetary Co-ops actively work to bind more carbon than what is emissioned.

4. Autonomy and Independence

  • Planetary Coops are autonomous, mutual aid organizations controlled by their members and ecosystems. If they enter into agreements with other organizations, including governments, or raise capital from external sources, they do so on terms that ensure democratic control by their members and maintain their cooperative autonomy.
  • If necessary the coop can mask or camouflage it’s nature and practice if deemed necessary for it’s survival.

5. Schooling and multiplication

  • Planetary Coops works to engender life long learning among it’s members and community, to empower them to keep on living on our planet, as well as healing it.
  • Planetary Coops actively support others who wants to start Planetary Coops or similar organizations, in any way they can.
  • Planetary Coops seeks multiplication by actively participating in copying it’s working platforms, services and businesses in other communities and ecosystems, sharing software and services and resources, as one would with ones own children.

6. Decentralize, network and practice alike

  • Planetary Coops will organize and network with each other through decentral or federated means, on a planetary scale.
  • They will seek and cooperate with organizations that are dedicated to similar values as here stated. The services and products necessary for the operation of the coop will be weighted on the same scale as their own practice and operations.
  • Planetary Coops will use and produce free (libre) software, make things to the public domain, actively work for open technology and the possibility of hacking and repairing, forfeit intellectual property thinking and self-exploitation through copyright.
  • Data is sacred. A Planetary Coop will protect the privacy and data of beings involved in the operation of the coop, and will actively work towards keeping and spreading data soverignty.

7. Seven Generation Thinking

  • Planetary Coops will consider all decisions and practices in light of the concequences for the next seven generations. Our childrens, our childrens childrens, our great-grandchildrens, our great-great-grandchildrens, our great-great-great-grandchildrens, our great-great-great-great-grandchildrens and our great-great-great-great-great-grandchildrens. In other words we need to be thinking about the consequence of our actions for the continously lived life of beings and ecosystems for the next 200 years.

DYREPARLAMENTET

Oprindelig var det bøflernes idé, selvom adskillige mennesker og en enkelt bæver siden forsøgte at tage æren. Måske kom det af deres naturlige tilbøjelighed til at forsamle sig, deres flokmentalitet om man vil, eller måske var ideen snarere afledt af den udbredte desperation, der prægede 2030’erne på planeten Jorden. Uanset blev det i 2033 besluttet at afholde verdens første interartslige kongres i farvandet ud for Gibraltar i den enorme flydende arkitektur, der siden skulle blive kendt som Dyreparlamentet.

Tanken var at samle så mange af Jordens arter så muligt og gennem en kombination af menneskelige medier og telepatisk AI behandle tidens helt store udfordringer omkring global opvarmning, tab af habitater og den hastigt accelererende uddøen af arter, som heraf fulgte.

Koalaerne kom, sammen med grindehvaler, bier og mus. Der kom måger og ål; bænkebidere og bjørne; søløver, søpapegøjer, søpindsvin og vandrende pinde. Mange tusind arter var repræsenteret i det store flydende forum.

Den gruppe af mennesker, der havde påtaget sig at facilitere mødet havde oprindelig døbt det NOAH KONGRES – angiveligt et akronym for en eller anden søgt sammensætning af ord. Mange dyr fandt imidlertid navnet intetsigende og antropocentrisk, og man enedes således om DODO KONGRES i stedet, da dette hjertelydsimiterende navn lod til at appellere til flest af de fremmødte samt at være oversætbart til de fleste sprog (således udtaltes det eksempel som et epileptisk ”ddddddddddd” blandt småfugle og et rungende ”DODOOOO” blandt hvaler). Navnet blev ligeledes anset for passende, fordi det samtidig kunne ses som en hyldest til en af de mest berømte allerede uddøde arter – nemlig dronten eller dodo-fuglen.

For de som deltog, var kongressen en livsforandrende begivenhed – jeg om nogen burde vide det. Især den enorme konsensus, kom bag på os mennesker, der måske mere end nogen anden art har hang til kværulanteri. Blandt Jordens andre arter var egeninteressen forbavsende lille. Jo bisoner krævede græs og ørreder åer, men overordnet var der en udbredt forståelse for og accept af naturens grundlæggende spilleregler såsom fødekæder, vejrfænomener, sygdom og død. Kun menneskenes delegation skilte sig her på pinlig vis ud ved blandt andet at søge opbakning til udryddelsen af visse former for vira.

Dodo Kongressen blev på alle måder skelsættende. Selvom det meste arbejde lå forude, var det her, det første gang blev besluttet iværksætte en målrettet indsats for at reducere menneskers geografiske udbredelse – den såkaldte 50/50 Plan – med henblik på at sikre habitater og dermed modvirke yderligere temperaturstigninger og tab af biodiversitet. Måske mere overraskende blev det ligeledes besluttet af initiere et videnskabeligt program for genoplivning af allerede uddøde arter (der var i den forbindelse en række diskussioner om grænserne for et sådan program – den såkaldte Jurassic Park-debat – men man enedes som udgangspunkt om at starte med de senest uddøde arter og således arbejde sig bagud derfra). Endelig blev det besluttet, at kongressen så vidt muligt fremadrettet også skulle inddrage træer, svampe, tang, ja, sågar stenarter og visse former for jord – alt hvad der med rette kan siges at høre til det, vi forstår som livet på planeten Jorden.

PLANETARISK SUNDHED

Alt er forbundet, vi deler vand og luft og jord, mikroskopisk liv bevæger sig fra legeme til legeme, fra verdensdel til verdensdel, kribler under vores fødder, indeni os.

Noget som finder sted tusindvis af kilometer væk, et stykke regnskov, der lægges øde for eksempel, får konsekvenser for noget, der finder sted inden i vores kroppe her på den anden side af Jorden, eller noget nogen køber her laves under forhold, der bevirker en sundhedsskadelig transformation i kroppene hos dem, som producerer det langt herfra.

Således kan sundhed aldrig være noget, der er afgrænset til en enkelt krop, til en bestemt befolkningsgruppe, en kultur, en nation etc., det må altid begribes som noget jordisk. Jorden forstået som et forbundet hele, som et økosystem af økosystemer, hvis sundhed har direkte indflydelse på menneskers sundhed eller mennesker er i økosystemerne og økosystemerne er i mennesker eller mennesker er i sig selv et økosystem komplekst vævet sammen med andre økosystemer.

Derfor har altings sundhed eller mangel på samme indflydelse på menneskers sundhed, fysisk som mental, skovenes sundhed, havenes og flodernes, luftens, biernes og byernes sundhed, engenes og markernes og vindenes og vandenes og vejrets sundhed og så videre.

Denne erkendelse af sundhed som et jordisk anliggende kalder på en øjeblikkelig etablering af et Planetarisk Sundhedssystem, et system, der tilbyder hurtige og hyperlokale behandlinger til alle ud fra devisen at ingen er raske indtil alle er det, men som samtidig kan operationalisere en række verdensomspændende og gennemgribende forebyggelsesstrategier såsom afvikling af forurenende industrier og andre destruktive og sundhedshæmmende praksisser, oprensning og heling af ødelagte naturer, intensiv stimulering af biodiversitet etc. Og dette er bare begyndelsen. For en ting står lige nu lysende klart – der er ingen sundhed på en syg Jord.