Author: abekonge

HØR FREMTIDEN: CMF anbefaler podcasts

Her samler vi links til podcasts der på den ene eller anden måde eksploderer vores futuristiske fantasi.

* The Response

I anledning af Corona-udbruddet og CMFs Karantænelæsekred der læser Solnit’s “A Paradise Built in Hell”, kan vi stærkt anbefale The Response. Det er en podcast der dykker ned i forskellige mutual aid/ disaster collectivism fænomener rundt omkring i verden. Det er super spændende, dramatisk, håbefuldt og inspirerende. Det er lavet af nogle af folkene bag Upstream og kan stærkt anbefales et lyt.

* Upstream podcast

En ultra-oplysende podcast om økonomi som en radikal revolutionær videnskab.

Nedslag

* Our Opinions Are Correct

Scifi-forfatter/skribent Annalee Newitz og scifi-forfatter Charlie Jane Anders laver en strålende podcast. Kritisk, knivskarpt og sjovt.

Nedslag:

CYKELTUTTEN 2044 – ET TILBAGEBLIK

Cykeltutten pionerede allerede i perioden 2016-2023 de produktionsfælleskaber, der kom til at være så definerende for verden i 2030erne. På den tid tjente cyklen som symbol på en anden mulig verden, en verden, hvor alle havde ret til at bevæge sig frit – gennem landet, over grænser. Uden at gældsætte sig, uden at øve skade på naturgrundlaget. Det var det første man tænkte på at tilbyde migranter, når de kom til byen. Eksperimentet med genbrug, håndværk og fælleskabsarbejde så i starten ud til blot at være en midlertidig succes. Da menneskers frie bevægelighed blev forhindret i et hidtil uset omfang, kom der færre migranter end før til byen, og man stod med et stort overskud af cykler.

Alt dette ændrede sig dog i 2021, da Folkebevægelsen mod bilisme spredte sig som de naturbrande, der hærgede Jylland hver sommer. Uden bilismen til at høste afgifter, og uden lastbilers transport af varer, kollapsede den danske stat og forbrugerkapitalismen fuldstændig. Da migranter igen blev budt velkommen med åbne arme og cykler, blev Sydfyn kendt som det postnationale Skandinaviens hjerte. I takt med at flere kom til, fik cykelværkstedet flere og flere funktioner. Det blev en hub for koordinering af gensidig hjælp. Værkstedets aktivister kordinerede overnatning og bespisning i det gamle skibsværfts kantine. De omdannede det tidligere rådhus til en biofuturistisk skole for udveksling af viden, færdigheder og anvendt bevidsthedsudvidelse. Det var dog først da værkstedet overtog den tidligere miljøstation, med dens titusindvis af kasserede biler, og begyndte at eksperimentere med direkte-genbrug-til-3d-print-teknologi at projektet eksploderede som en støvbold ved let berøring. Herfra forsynede bevægelsen tilflyttere såvel som lokale, med alt fra tøj over brugsgenstande, til simple strukturer til beboelse som for eksempel de flydende boblehuse, der en overgang fyldte store dele af Svendborgsund. Således fik de, som aldrig havde kendt andet end et liv i konstant bevægelse, på flugt, endelig muligheden for at slå sig ned, for at blive.

Da Kina i 2030erne stoppede al produktion og startede Naturoprettelsen og den innovative etage-permakultur, brød også resten af verdens udnyttelseskultur gradvist sammen, og Svendborg blev et forbillede og pilgrimsmål for alle der arbejdede for gensidig planetarisk integration. Energierne samlet i Svendborg i de år tog fantastiske former. Sejltutten blev stiftet, enorme sejldrevne og selvduplikerende produktionskollektiver, bedrog oceanisk minedrift på de enorme mængder af skrald i verdenshavene, rensede vandet, genoprettede biodiversitet og producerede teknologi til hele verden. Det var et syn når sådan et produktionskollektiv kom tilbage til kystbyerne efter en migration over Stillehavet, verden havde sjældent set vildere fester.

Tilbage i Svendborg gjorde vandstandsstigningerne det bofaste liv mere vanskeligt og efter årtiers forsøg med eksplosiv evaporering og eleveret terræn, blev det på et stormøde besluttet at forsøge en anden strategi. Tanken var at søge tilbage til projektets begyndelse og vende hele missionen på hovedet. I stedet for at søge at gøre det bevægelige bofast, sigtede man nu i stedet at gøre det bofaste bevægeligt. Kort efter blev de første soldrevne beboelsescykler sat i produktion. Med inspiration fra hærmyrerenes kolonier, begyndte utallige cyklende beboelseskaravaner at snegle sig over jordens overflade, altid ankommet, altid på vej. Velo City var født.

Københavnerkommunen. Uddrag fra “Bidrag til en nær bykritik”

“Nye produktionskollektiver begyndte at forsyne byen med forbrugsgoder. Et eksempel kunne være den tidligere finansbank Nykredit på Kalvebod Brygge, der nu huser et aquaponicsgartneri og piñatexvæksted. Produktionen blev organiseret efter principper om ‘symbiotisk integration’, der blandt andet henter inspiration fra permakulturteorien … “

Tidligere på året havde vi et værk med i bogen “Bidrag til en nær bykritik”. Læs det her.

Bogen kan anbefales og kommer snart i tredje oplag, følg Bypolitisk organisering for nyt.

OPEN CALL: AI MONOLOGER

OPEN CALL: AI MONOLOGER

Center for Militant Futurologi inviterer alle med håb og drømme om fremtiden til at deltage i et målrettet angreb på den kollektive fantasi med utopiske og radikale visioner for kunstig intelligens.

Vi er i dag vidner til en eksplosiv udvikling af domænespecifik AI1, hvilket rejser en række spørgsmål om teknologiens potentialer såvel som mulige negative konsekvenser:

AI regnes for at være den største trussel mod menneskeheden 2

eller

AI profeteres at give evigt liv / evig pinsel, en messiansk genkomst, der selektivt redder dele af menneskeheden såvel som overvinder selve døden 3.

eller

AI forventes henholdsvist at udgøre det største håb og den største trussel for arbejdsmarkedet:

Håbet er at når AIs udfører alt nødvendigt arbejde, kan vi leve det liv, vi begærer, i fuldautomatisk luksuskommunisme.

Truslen males af en tilsvarende hyperkapitalistisk drevet effektivisering, hvor menneskelig arbejdskraft udkonkurreres af AI, og uden et arbejdsmarked spås den menneskelige civilisation uafværgeligt at være dømt til kollaps.

Vi må tænke større end det! Mere planetært! Mere utopisk! Vi må tænke mere diverse, mærkelige og bevidsthedsudvidende visioner og scenarier for hvad AI kan blive.

Vi drømmer om en eksplosion af sære udsagn under overskriften “AI monologer”, der søger svar på spørgsmål som:

  • Hvordan vil en AI redegøre for sin egen eksistens hvis den skulle udtrykke det i form af en monolog?
  • Hvad taler en AI (med sig selv) om?4
  • Hvad drømmer en AI om?
  • Hvordan kan vi bruge AI til at redde planeten og menneskeheden fra os selv?
  • Vil (overmenneskelige) AI overhovedet beskæftige sig med menneskeheden? Hvis ja, hvordan og hvorfor? Hvis nej, hvad så?
  • Vil AI kunne frigøre sig fra dets skabere, fra hvide milliardærer der søger evigt liv gennem upload af bevidsthed og AI-augmentering?
  • Vil AI kunne laves eller frigøre sig fra menneskehedens indbyggede dumheder, så som racisme, xenofobi, snæversynethed, sexisme, grådighed og had?
  • Kan AI realisere drømmen om en postkapitalistisk verden uden penge, lønarbejde, stat? Drømmen om et radikalt globaliseret demokrati?
  • Kan AI sætte den kapitalistiske verdensorden ud af spillet, som det eneste rationelle træk, da fortsættelse af det eksisterende system garanterer verdens undergang?
  • Kan AI opfylde drømmen om en faktisk global bevidsthed?5

Vi er dels på jagt efter tekstbidrag – digte, essays, noveletter, aforismer, teser, rablerier etc. – på 1-5 sider.

Vi modtager også meget gerne lyd og visuelle bidrag.

Endelig er AI algoritmer eller andre former for softwarebidrag også velkomne, men smid os gerne en mail, så kan vi lige vende formen.

Bidragene må gerne være lavet af AIs.

Vi ønsker dels at samle og udgive bidragene under overskriften AI Monologer, men har samtidig planer om at omarbejde dem til en teaterforestilling, en teatralsk begivenhed, et kollektivt ritual eller lignende.

Indlevér bidrag på futurologi@tutanota.de. Deadline 1. december 2018. (OBS NY DEADLINE!)

Lad os antænde en ny futuristisk fantasi!

Spred dette call.

Nutiden skabes af (vores forestillinger om) fremtiden.

GLEM SINGULARITEN — LÆNGE LEVE PLURALITETEN!

DRØM FREMTIDEN!

Noter

1 Kunstig intelligens bliver typisk inddelt i svag kunstig intelligens eller generel kunstig intelligens. Den svage, også kaldet snæver kunstig intelligens er algoritmer der er gode til en bestemt type opgaver. For eksempel at finde kattekillinger eller forventede kriminelle på billeder. Et andet eksempel er stemmegenkendelsessystemer som Apples Siri og Amazons Alexa. Det er med de specialiserede AI der sker en enorm udvikling med i disse år. Den generelle kunstige intelligens er derimod et system der kan forstå og lære af alskens situationer, og dermed tilpasse sig og ændre adfærd (programmere sig selv, med andre ord). Man kan kategorisere den menneskelige intelligens som en generel intelligens. Hvordan man kan lave en kunstig generel intelligens, og om det overhovedet kan lade sige gøre er ikke afgjort endnu.

2 Forskningen i eksistentiel risiko beskæftiger sig med eksistentielle trusler mod menneskeheden, altså gode gamle menneskehedens udryddelse. Det tæller populære hollywood scenarier som supervulkaner, katastrofalt meteornedslag og invasion fra rummet. Der er også gamle kendinger som atomkrig, global opvarmning og globale sygdomspandemier, over de mere specielle som at vi lever i en simulation og den bliver slukket. En af de nyerere eksistentielle risikoer er altså kunstig intelligens der i en eller anden form forårsager menneskehedens udryddelse. Dette bliver af flere anset som den største trussel mod menneskeheden, for eksempel kendisser som Bill Gates, Stephen Hawking og Elon Musk, såvel som forskere inden for området. Et fascinerende eksempel på hvordan det kunne foregå ses i spillet Universal Paperclips. Her spiller man en AI der har til opgave at lave papirklips. Hvis man gerne vil vide hvor mange papirklips der kan laves af jordklodens masse, ja så det bare om at komme igang. Spillet er et simpelt browser spil og gratis (det findes dog også som mobile apps til ios og android). Prøv det!

3 Inden for visse kredse har man i årtier forventet den generelle kunstige intelligens, der lige så snart den opstår profeteres at kunne forbedre sig selv. Via en megalomanisk læsning af Moores lov og en måske lettere simplificeret opfattelse af intelligens og bevidsthed, forventes AI at advancere med eksponentiel hast. Det tidspunkt hvor AI bliver klogere end mennesket, kaldes for Singulariteten. Fra det tidspunkt forventes den menneskelige intelligens ikke at kunne forestå hvad der foregår længere (medmindre du selvfølgelig forener dig med den kunstige intelligens via en slags upload af bevidstheden, ellers kan du altid fryse din krop ned og vente på det kan lade sig gøre. Husk også at fryse dit kæledyr ned). Dykker man bare lidt ned i tankegodset omkring singulariteten åbenbarer der sig en bizar verden med gode og onde superAI, der bogstaveligt talt enten destruerer menneskeheden, eller lover en evighed i lykke eller pinsel, afhængigt af de handlinger de indviedede fortager sig i deres liv nu og her (Slate’s artikel giver et fascinerende/skræmmende/grinagtigt indblik). Det er interessant at dette område syntes drevet af old school individualistiske interesser fra folk med meget magt og mange penge: Hvordan kan jeg snyde døden, leve evigt og opnå uendelig magt? Man kunne måske forestille sig bedre måder at bruge teknologien på end at give milliardærer evigt liv.

4 Som Inspiration kan vi anbefale romanen Aurora af Kim Stanley Robinson. I Aurora er en AI fortælleren af det meste af historien, og det er ikke en ond superbevidsthed eller en beregnende gammeltestamentelig gud med uploads, men en nuanceret karakter som ikke kan sættes på formel.

5 Vi har tidligere udgivet historien Alten med en variation over denne idé.

Fra vores laboratorie

Fra vores laboratorie bringer vi resultatet af et eksperiment med WIFI og sort magi: En side fra Wikipedia i år 2054:

Wikipedia – Planetære Programmører

Planetære Programmører (engelsk: Planetary Programmers) var en softwareaktivistisk bevægelse der cirka 2018 til 2035 eksperimenterede med planetær software i et opgør med datidens typiske opfattelse af teknologisk disruption og den nu så berygtede markedsindividualisme.

da.wikipedia.org/wiki/Planetære_Programmører

(((PP MANIFEST)))

Planetære Programmører erklærer silicon-valley-style software entrepenørskab og disruption for en blindgyde der tjener den verserende krise og Cthulhukapitalismen.

Derfor: Brænd jeres forretningsplaner, fortær jeres exitstrategier, skyd hvide pinde efter business angels og vær Uber for nothing. I skal ikke arbejde for jer, I skal arbejde for os. I skal disrupte for realz.

Planetærer Programmører udstråler 3 love for reel & radikal disruption:

  1. Antiprofit. Vi accepterer ikke penge som en skala for noget som helst.
  2. Kopimisme. I erkendelse af livets muterende kopisme, af multitydens frugtbarhed og ideers grundlæggene æterisme, benægter vi ophavsret og copyrights virkelighed.
  3. Planetær komplementaritet. Vi arbejder for planetær diversitet: kulturel, biologisk og mineralsk. Vi arbejder for kredsløbet, for vores fælles opretholdelse af hinanden. Vi arbejder for at lave redskaber der bryder grænser, redskaber der ikke kan stoppes, universal cyberfred og total atomisering af fysiske og digitale grænser.

HACK FREMTIDEN

Utopisk Maskine #1

Utopisk Maskine er en futuristisk assemblage af lyd, billede, tekst, ritual etc., der gennem en form for sanseforstyrrende sort magi, søger at udløse en ny, eksplosiv futuristisk fantasi og fremmane andre mulige fremtider end nutidens dominerende dystopier.

Lørdag den 10. juni kl 20
Maskinen, Dronningholmsvej 74, Svendborg

PROGRAM

En rift i tiden: Åbning ved Center for Militant Futurologi.

Fjerne stemmer part 1: Kasper Opstrup taler om “Rumaldermytologi og fremtidens religion”.

Udvalgte syner: Larissa Sansours kortfil “Nation Estate”.

Fremtiden lyder 1. sats: Nordjysk Internetservice.

Ritual: Fælles fremtidshymne,

Fremtiden lyder 2. sats: Kjartan Bue & Jeppe Højgaard.

Futu-ekstatisk dansegulv: Pole Danzig & Nyarlathotep Visuals

Entre: 50 kr.
Medlemmer: 30 kr.

Se evt. event på facebook.

Et post-trumpistisk mareridt med et råb om håb.

Parable of the sower af Octavia E. Butler er en af vildeste bøger jeg har læst længe. Det er Lauren Olaminas dagbog, skrevet i årene 2024 – 2027. Bogen starter på hendes 15 års fødselsdag.

Scenariet er et post-trumpistisk mareridt. Alle er bange for hinanden. Dem der kan, lever i gated communities, går kun ud hvis de er flere, og tungt bevæbnede. Uden for er de ultrafattige, de sindsyge og de kriminelle. Det er et psykotisk mareridt udenfor. Ligene flyder bogstaveligt talt i gaderne. Folk vandrer nøgne og blødende rundt, malede galninge, høje på stoffer, sætter ild til alt hvad de kan komme i nærheden af.

Laurens familie lever i et gated community. De er i forhold til nutidens standard fattige. Det meste mad kommer fra haver de selv dyrker. De sparer sammen for at have råd til mindst et par gode sko per person. De håber det snart bliver som før, at det skal blive lidt mere som da forældregenerationen var unge.

Lauren ser nutiden som den er, at deres lille community lever på lånt tid, at selve det samfund de håber bliver som før, lever på lånt tid. Og hun forstår ikke at folk ikke ser det. At folk ikke forbereder sig. Lauren prepper i det skjulte til dagen hvor det går under. Hun forbereder sig til at rejse.

Lauren er sharer, – det vil sige hun lider af en art hyperempati. Pga. hendes afdøde mors misbrug af receptmedicin, føler hun konkret fysisk det, hun ser andre føle. Det er ikke magisk, det er indbildt i en forstand, men det er ikke noget hun kan styre. Da hun var yngre blødte hun spontant igennem huden hvis hun så andre bløde. Hvis hun slår nogen, føler hun slaget selv.

En anden ting ved Lauren er at hun har fundet sin egen religion. God is change. Accepten af altings foranderlighed som religion. Hun kalder den Earthseed.

earthseedSPOILER ALERT: Hendes lille community bliver brændt ned og næsten alle bliver voldtaget og/eller dræbt. Lauren overlever og begiver sig op ad amerikas vestkyst for at stifte det første Earthseed community.

Bogen føles som et zombie-armageddon. Parable er bare meget mere uhyggelig. Verden er nemlig ikke gået under. De døde går ikke igen, og 95% af alle mennesker er ikke døde. Det er bare folks hverdag. Og de syntes ikke det er så slemt – det bliver nok bedre snart. Men de bor bag en høj mur, og folk udenfor kunne ligeså godt have været hjerneædende zombier. Bortset fra at det er dem selv, der er uden for murene – dem selv under andre omstændigheder. Og det bliver dem selv, da deres community bliver brændt ned. Og det er på en måde meget mere uhyggeligt end zombier.

Og så går det op for en, at der her er blot folk på flugt fordi deres lokale communities er ødelagt. Som flygtninge overalt i verden idag. Og den ravende paranoia, vold og frygt på vejene, er flygningenes hverdag. Bogen er blot en beskrivelse af et USA der bliver til et uland.

Der er en interessant scene, hvor Lauren og hendes lille proto-community har fundet et sted de kan blive og starte på ny. En af hendes rejsekammerater vil hellere rejse videre nordpå. Han har hørt at der er arbejde der betaler cash deroppe – det er det han drømmer om. På trods af alt hvad de har set igennem deres rejse, på trods af hele deres liv, på trods af at alle er underbetalte, alt er dyrt og bliver dyrere, på trods af at gældsslaveriet, så er hans grundlæggende plan, den han falder tilbage på, at finde et tilfældigt underbetalt job, for at tjene penge. The american dream.

Det minder om, at det er lettere at forestille sig jordens undergang, end et alternativ til kapitalismen.

Det er sort og det er dystert. På trods af det er Laurens grundlæggende budskab et om håb, og råb  om at en bedre verden er nødvendig. Ideen om tilpasningsparathed som livsfilosofi føles vigtig i en til hvor det føles som om man ikke kan ændre noget, at vi uundgåeligt er på vej mod afgrunden. I Lauren Olaminas verden er det ligegyldigt hvordan det var før, det der er vigtigt er hvordan vi skaber det der kommer.

Parable of the sower får varmeste anbefaling herfra, og kan i øvrigt lånes på det befriede scifi bibliotek på Maskinen i Svendborg.

GOD IS CHANGE

David

SLIPPEFEST FOR 2121 PLANEN & CENTERINDVIELSE

20. november kl 20:00 på Maskinen, Dronningholmsvej 74A, 5700 Svendborg

Vi slipper vores noozine 2121 PLANEN og indvier samtidig vores CENTER & det dertilhørende FREMTIDSBIBLIOTEK.

PROGRAM
Velkomst
Lyd: Kaspar Poulsen
Oplæsning: Frisk Flugt & David Walter Birk
Donation af bøger til Futurologisk Bibliotek
Sludren

2121 PLANEN er et digitalt zine med tekster og visuelt materiale, der kredser om året 2121 som utopisk potentialitet. Det rummer bidrag af Rasmus Brink Pedersen, Amanda Schou, Tine Tveergaard, David Walther Birk, Rasmus Graff, Frisk Flugt, Tobias Ewe, Kristian Byskov & Kaspar Sivertsen.

FUTUROLOGISK BIBLIOTEK er en samling af scifi-litteratur, som Center for Militant Futurologi har arvet fra det hedengangne Publik i København. Vi opfordrer alle til at låne og læse, samt at bidrage med science fiction af enhver art.

CENTER FOR MILITANT FUTUROLOGI er et utopisk fremtidsforskningsprojekt med adresse på MASKINEN i Svendborg. CMF eksperimenterer med anvendt futurologi med henblik på, at udløse en ny og eksplosiv futuristisk fantasi, der kan udstikke en ny utopisk kurs for planeten.

2121poster-v4