Det startede med en lille kommunal parcel ved siden af en skindfabrik på Sydfyn. Da Jordforeningen rykkede ind, stod der stadig “udstykning” på lokalplanen.

Foreningen af lokale aktivister, fantaster, biologer og futura-shamaner havde tre almennyttige formål:

• Lokal madproduktion
• Rejsning af atlantisk regnskov^[1] på Sydfyn
• Den totale omkalfatring af det fynske menneske-natur-forhold

Få år efter opstarten tog en ung og intens mikroskov form. Disse første eksperimenter viste allerede lovende resulater med større biodiversitet og høj kulstof-binding.

Jordforeninger formerede sig ved rodskud i mange lokalforeninger i Sydfyns kommuner. Kommunerne havde meget jord der lå ubrugt hen, og var værdiløst i datidens hæmningsløse kræftkapitalisme. Kommunale ambitioner om mere natur, gav anledning til at Jordforeninger reelt bragte jorden tilbage til Fælleder. Hurtigt voksede områderne til 10, 20 og 100vis af hektar.

Foreningerne praktiserede at vandre imellem områderne med befriet land, og etablered over tid stier og ladcykelhjulspor der dannede et alternativt netværk til den allestedsværende asfalt.

Således løste de også problematikker med landskabernes dynamik. Nationale eksperimenter med naturnationalparker havde i noget tid forsøgt sig med aflukkede områder med store græssere, der skulle emulere tidligere tiders dynamik og den dertilhørende biodiversitet, men resultaterne var ikke særligt gode. Jordaktivister havde også store græssere, og andre dyr, som de vandrede med i de nye fælleder. Men i modsætning til de afgrænsede stisystemer i Naturnationalparkerne, var mennesker her en del af landskabet.

Besøgende statsbiologer bekræftede hvad der allerede var tydeligt: de nye fælleders dynamik, artsrigdom og kulstofslagring var utrolig stor. Det ledte til en del polimik da nogle grupper af statsbiologer slog sig sammen med Jordaktivister og forvildede sig selv ind i de nationale naturparker under paroler som FORVILD DIG SELV, WEWILDING og JEG ER NATURLIG.

Regnskovens sammensætning blev over de næste mange år eksperimenteret med udover det ur-arboreale forlæg. Regnskoven som madskov, og den gavnlige virkning af andre arter blev tilpasset de stadig mere kaotiske klimaforandringer på den tid.

Jordforeninger havde i 2062 befriet 40% af Sydfyns udmagrede land, og hjulpet deres mere-end-menneskelige kollegaer med at binde 3.4 millioner tons CO2 i tidligere industriel landbrugsjord, og 11.4 millioner tons CO2 i biomassen over jorden.

Alle disse eksperimenter og deres kropsliggjorte viden, fik afgørende betydning på planetært niveau da De Syv Byer blev forladt.

[1] Atlantisk regnskov er en skovart bestående af bl.a. El, Lind, Eg og Ask, som dækkede Nordeuropa efter istiden, ca 9000 til 3000 fvt. I den periode var temperaturen 2-3 grader varmere, havet var højere og der var flere øer. I skovene kunne man fx. samle vandnødder og møde sumpskildpadder.