Først efter mere 80% af de arter, der havde udgjort dyrelivet i den holocæne epoke, var forsvundet, blev det besluttet at samle hele Jordens befolkning, på den tid godt elleve milliarder, i syv gigantiske byer, én på hver af verdens kontinenter, for her igennem at fjerne det, man forstod, som et skadeligt menneskeskabt pres på naturen og give den mulighed for og ro til at hele sig selv. Mennesker måtte nu kun i sjældne tilfælde færdes uden for disse byers skarpt definerede grænser, og da kun i særligt indrettede transportbobler, der skulle sikre, at mennesker ikke kom i kontakt med den omgivende natur. Det siger sig selv, at det dermed næsten udelukkende blev de privilegerede få (højtstående politikere, milliardær-playboys med private bobler, forskere og realitystjerner) forundt at følge, hvordan naturen mange steder kom sig og vendte tilbage, hvordan vegetationen spredte sig og indtog tidligere civisatoriske centre. Især bestande af fugle og hjorte vandt frem, men selv arter som man havde troet uddøde blev observeret hist og her. Flere steder gik det imidlertid langt fra som man havde forventet. I det centrale Afrika, det vestlige Kina, store dele af Australien samt flere steder i USA og det Nordlige Canada, syntes den natur som allerede havde eksisteret her at lide under fraværet af mennesker. Tidligere centrale plante-, svampe- og dyrearter gik kraftigt tilbage, mens invasive arter vandt frem eller områderne udviklede sig ganske enkelt til udpinte ørkner uden meget liv overhovedet. I århundreder havde disse habitater udviklet sig i symbiotisk samspil med mennesker, og således, stod det klart, var mennesker blevet en væsentlig del af deres økologi. Det var en afgørende erkendelse, der blev begyndelsen på en gradvist en genbefolkning af Jorden under ledelse af et netværk af oprindelige folk, baseret på principper om menneskelig ydmyghed, taknemmelighed og reciprocitet. Når vi således i dag bruger udtrykket ‘urban mentalitet’ til at kritisere visse strømninger i tiden, henviser det derfor netop den slags vildfarelser som De Syv Byers Politik var udtryk for.