I august 2020 lavede vi performanceforelæsning+ritual+meditation+tidsrejse ved afslutningen af Nana Francisca Schottländers udstilling Vandlegeme på Silkeborg Bad. Dette er manuskriptet.

 

1. PERFORMANCE-FORELÆSNING

For 4.6 milliarder år siden kollapser et område i en gigantisk molekulær sky under sin egen vægt og bliver til Sol. I denne udafreagerende periode skabes alverdenernes stof i en skive omkring den nye stjerne.

Brint og ilt rækker ud efter hinanden og bliver-mere under Solens udstrålinger. VANDET findes.

I de følgende århundredmillioner fortætter stofferne sig i planeter, dværgplaneter, planetisimaler, asteroider og kometer.

Inderst i solsystemet er der så varmt at VANDET fordamper og spredes. Yderst er der så koldt at VANDET fryser og samles i utallige isede planetisimaler og kometer.

Jorden ligger inden for denne snegrænse, og er varm og let. Men i det kølende solsystem begynder kometer og planetisimaler at bombardere de indre planeter.

Således styrter VANDET til Jorden, som enorme hagl fra det ydre rum. VANDET bliver en del af Jorden.

Fra Jordens glødende indre udånder varme og stjernestof i hydrotermiske kildevæld på urhavenes bund. Porøse formationer vokser og i de små våde hulrum bliver et indre hav adskilt fra det ydre, og strenge af kemisk information begynder at genskabe sig selv.

VANDET fylder de encellede arkæer og bakterier, og de encellede fylder VANDET. VANDET er liv.

Årmilliarder senere mødes en arkæ og et bakterie, og indgår en total symbiose — bakterien bliver lukket inde i arkæens indre ocean. I denne altomfavnelse, som synet af Oraklet Lynn Margulis, bliver helheden mere end sine enkelte dele og alt flercellet liv vokser af denne enkelte hændelse i havet i havet.

VANDET fordamper og fortætter sig i skyer og blæser ind over det livløse land, hvor det igen bliver flydende og falder til jorden som dråber. Det encellede liv udtørrer her, VANDET løber til urhavene igen.

Senere, efter den kambriske eksplosion af arter i havene, begynder protosvampe og protoplanter at udveksle havstrømme imellem deres indre oceaner, for dermed at kunne leve på land. Dette er Hyperhavet.

VANDET fordamper og fortætter sig i skyer og blæser ind over land, det regner ned og bliver suget op af utallige kroppe af vand. Dets veje er utallige igennem hyperhavets strømme, før det igen ender i havet.

Hyperhavet dækker planeten med skove. Dyr forlader urhavet ved at indgå i udvekslinger af næringsfyldt væske. Alle klodens tørre områder bliver omformet for evigt.

En mammut dør på Doggerland (en landbro imellem Jylland, England og Tyskland, der snart oversvømmes for stedse).

Ved floder som Indus, Tigris, Nilen og Eufrat, risler mennesker vand udover den tørre jord og kultiverer korn.

Mammuttens væv og organer bliver nedbrudt og VANDET optages i utallige biller, og larver og mikrober, der med tiden bliver optaget i den næringsholdige jord.

Krukker af vand og jord fyldes med korn af mange, men ejes af få. Vandets strømme kontrolleres og begrænses i de gryende patriarkater.

Mammuttens VAND optages af svampe og rødder af tundralandets nåletræer. Vandet trækkes op i nålene hvorfra det langsomt fordamper

Strømmen af væsker og synergier bliver yderligere begrænset, som fx i England for 300 år siden, da fællederne bliver opdelt og kontrolleret af få, hvilket skaber mængder af mennesker, der er nægtet adgang til de næringsfyldte væskers bevægelse igennem hyperhavet.

VANDET stiger og fortætter sig i skyer, der blæser østpå. Her bliver dråberne endelig tunge nok til at falde som regn. Lige her over os.

Vand bliver spærret inde, og opvarmet af kul hvilket driver maskiner og den industrielle devolution. Kul er 300 millioner år gammelt træ, der er røget ud af livets cyklus, ufordøjet. (Kul og andre fossile brændstoffer er den virkelige død, i modsætning til den død vi kender der transporterer det vandede liv rundt og rundt.)).

VANDET falder som regn, lige her. For 10.000 år siden.

Den industrielle devolution kræver millioner af hænder, der fordi de ikke har autonom adgang til hyperhavets udvekslinger, kan tvinges til at arbejde. Disse menneskemængder voldes frem fra nær og fjern, i både sted og tid.

VANDET siver langsomt ned igennem Silkeborg bakker og slutter sig til grundvandet.

Vand steriliseres. Kemikalier opløses i vand. Vand ekstraherer døden fra miner. Vand transporterer industrielle opløsningsmidler, vasker og farver i tekstilproduktion og afkøler kraftværker. Tungmetaller og forurening pumpes ind i hyperhavet uden hensyn til konsekvenserne for det utal af levende beholdere der bærer vandet rundt og rundt i cyklussen.

VANDET har ligget her nede under jorden i 10.000 år. Som den hidtidige kulmination på VANDETS interplanetære rejse over de sidste 4.6 milliarder år, vil VANDET om få øjeblikke strømme ud af kilden herude. Og vi skal drikke det.

Vær venlige at rejse jer op, tag jeres krop og jeres kop, og følg efter os. Vi vil bede jer være stille mens vi går. Vær stille og lyt til strømmene under, over, omkring jer.

 

2. RITUAL

Vi går i stille procession med vores kopper ud til kilden. Ved kilden stopper vi op og bevidner vandet der vælder ud i nogle øjeblikke.

Mammuttens vand. Svampenes vand. Bakteriernes vand.

Bøgenes vand. Goplernes vand. Hjortenes vand.

Bænkebidernes vand. Hummernes vand. Svalernes vand.

Algernes vand. Araknidernes vand. Arkæernes vand.

Slimsvampenes vand, Silkeormenes vand, Zebraernes vand

Fluernes vand, Ferskentræernes vand, Fjæsingernes og fjorrejernes vand

Vandmændenes vand, vandplanternes vand, vandbøflerne og de vandrende pindes vand.

Kaktussens vand, skrubtudsens vand, lusens og karussens vand.

Jordens vand, skovens vand, himlens og havets vand… vandets vand.

Vi vil nu indtage dette vand og indgå i dets kredsløb.

Alle fylder deres kopper en ad gangen, og går hen og stiller sig i en rundkreds ved søen, ca.

Bered jeres kroppe.

Bered jeres væsker.

Vi skal blive mere end én.

Vi skal blive mere end hinanden.

Vi er bærere af vand.

Vi er hyperhavet.

Flydende igennem alt levende

svømmende i Jorden

Vi bærer hinanden

Vi bærer livet

heler og plejer det

nærer og beskytter det

Vi er Vandbærere

Vi er Vandbærere

Drik vandet

Vi drikker

(stille)

Vi skal nu bære dette evige vand ind i fremtiden. Følg venligst med i stilhed. Mærk vandet i jeres maver når i går, mærk hvordan det strømmer rundt i kroppen.

3. MEDITATION

Læg jer her, og her, og her.

Sørg for i ligger behageligt.

Luk øjnene og lad lydende omkring jer tone ud.

Vend opmærksomheden indad.

Træk vejret langsomt ind… og pust ud x 3

Mærk jeres kroppe.

Mærk hvordan det vand, i netop har indtaget er løbet fra munden… gennem halsen… og ned i mavesækken.

Måske bølger det roligt her, inden i jer.

Herfra trænger det ud i jeres kroppe,

trænger ind i hver eneste af de milliarder af celler, der er jer

Blander sig med jeres blod, der pumper rundt i kroppen…

Mærk blodets rejse fra hjertets pumpe og ud i årene i jeres arme. Hvordan det strømmer summende ud i fingrene og tilbage igen…

Mærk hvordan det bølger gennem benene helt ned i tæerne.

Mærk det cirkulere i underlivet som en mulighed…

Mærk nyrernes rensningssystemer

Mærk hvordan vandet trænger gennem tarmenes vægge ud i blodet.

Mærk hjertet pumpe det opad igen, gennem maven… brystet… halsen… mærk det pulsere i halsen, flyde videre og fordele sig i hjernen, mærk hvordan det flyder som et finmasket net af floder i huden, der omkranser jeres kranier…

Og NU… derfra, damper det usynligt ud i verden igen omkring jer, bliver til luft og svæver væk…

 

Det vand vi i dag har drukket vil således

… stige til vejrs og slutte sig til skyerne i stratosfæren, hvorefter det vil blæse vestpå og regne i en silende regn over Nordsøen, fordampe fra havet, regne, fordampe og regne de næste 20 år. Her vil det regne på de kontinuerlige besættelser af boreplatforme, der suger millioner af år gammel død op af undergrunden, mens hydro-aktivister vil organisere blokader mod disse dødsmaskiner med deres levende væskefyldte kroppe. I de første år vil dråber blive opsamlet og drukket af aktivister, der er isolerede og uden forsyninger på transnationale selskabers kolde metal. Senere vil regnen vande haverne i de flydende bosteder, der spreder sig som algesupper omkring de tidligere boreplatforme. Herfra sejler hele flåder af hydroaktivistiske fartøjer ud på verdenshavene for at rense og regenerere.

… noget vil rejse med os i vores kroppe når vi går hver til sit, blive skyllet ud i toiletter og ende i renseanlæggene. Her vil det blande sig med de rester af pcb, mikroplastik, antidepressiver og østrogen vi også udleder med vores kroppe, og blive skyllet ud i vandløbene.

… En sammenslutning af kollektiver omkring Limfjorden udvikler den såkaldte Hydrohud – en osmotisk teknologi der sikrer en mere kontrolleret udveksling mellem de indre og ydre vande. Ikke alene tjener hydrohuden således til at beskytte det liv den omslutter mod kontaminering, den indoptager og renser også de ydre vandmasser, den kommer i forbindelse med. Nye samfund skyder frem langs kyster, flodmundinger og søbredder. Her arbejder såkaldte Vandbærere via deres kroppe med at rense, heale og regenerere Jordens vand. Med tiden bliver flere sågar 100% akvatiske. Mange genudvikler gæller som en evolutionær konsekvens af deres arbejde. Hydrohud udvikles endvidere til interartslig brug, der blandt andet muliggør tilkobling til akut udtørringstruede væsner, ligsom kunstige livmodere med universelt fostervand udvikles til genoplivning af allerede uddøde arter eller symbiose mellem eksisterende. Således vil vi dele vores vand, det indre og det ydre.

… noget af det vand vi nu bærer på vil ende i det sydlige Stillehav, hvor nogle af molekylerne bliver opsamlet som en del af de 16 millioner hectoliter oceanisk opstart, der bliver transporteret udenjords til asteroidebæltet imellem Mars og Jupiter. Her kontrollerer et verdensomspændende netværk af utopiske aktivister en flok af robotter. Under parolen NO GODS NO MASTERS NO GRAVITY WELLS, er de igang med at udhule en af de største asteroider, 375—Ursula. Andre robotter fanger kometer og manipulerer deres kredsløb om Solen så de ender ved 375—Ursula, hvor de bliver udhugget, smeltet og hældt i den udhulede asteroide. Her bliver vand varmet op af solare kraftværker monteret overalt på overfladen og det jordiske oceaniske opstarts hav, bliver gradvist hældt sammen med større og større mængder kometvand. Indtil hele asteroiden er et kæmpemæssigt levende hav, med samme vandmængde som Middelhavet, hvor hver dråbe indeholder over 12 millioner mikroorganismer, udover utallige plankton, fisk, snegle og skaldyr. 375—Ursula får et Encke-lignende eleptisk kredsløb om Solen, hvor det passerer igennem de indre planeters kredsløb og om Solen hvert 3. år. Da 375—Ursula passerer forbi Jorden første gang, støder 300.000 Vandbærere — mennesker, delfiner, hvaler, fisk — til og svømmer ind i asteroidens indre ocean.

… Således rejser det levende ocean på tværs af de sædvanlige planetære kredsløb og leverer levende Vand til Jordritualer overalt i Solsystemet. Således også i år 10.257, hvor udpluk af levende have fra 18.000 lommer af Hyperhav i solsystemet, rehydrerer de udtørrede Silkeborgsøer ved et ritual hvor 10.000vis af Vandbærerer bader og drikker og fester.

—

Sådan vil det vand vi har drukket her i dag strømme ud i universet for igen en dag om tusindvis af år blive bragt tilbage hertil, flyde i søer og åer og planter og kroppe, fordampe og svæve ud i universet igen…

Sådan slutter jeres rejse, i må gerne så småt komme til jer selv, åbne øjnene og indfinde jer i den tid som er nu, på det sted som er her…

Vi takker jer fordi i tog del i denne flydende fejring… Kom godt hjem…

Må vandet være med jer…