Torsk-Woman

From Wikipedia, the free encyclopedia
Jump to navigation Jump to search

Torsk-Woman er en mytologisk figur, der også benævnes som Torskekvinden, Cod Woman, امرأة القد, Mujer de Bacalao, Γυναίκα Γάδου og Donna di Merluzzo. Hun optræder i overleverede historier, migrant-myter, eventyr og i et eponymt tegneseriehæfte. Hun optræder typisk som beskytter af migranter, trækfugle og væsner i bevægelse, og næsten altid i forbindelse med hav og vand.

Oprindelse

De tidligste historier om Torsk-Woman kan spores til starten af det 21. århundrede under optakten til Omkalfatringen, hvor store mængder af migranter flygtede over middelhavet i små og dårlige både. Disse historier er variationer over øjenvidneberetninger som denne:

Vi var 55 i en ældre gummibåd beregnet til 30. Mange børn og ældre. I starten var vejret godt, men da vi ikke længere kunne se kysten begyndte det at blæse op. Da bølgerne begyndte at stå ind over båden, var vi 15 med de bedste redningsveste der hoppede i vandet og holdt fast i rælingen, for at gøre båden mere flydende. Men det var ikke nok, og alle øste med hvad de havde men der kom mere og mere vand i båden, og ingen redning var i sigte. Jeg begyndte at græde ved synet af min mor og babysøster, hendes øjne på hende, og så mig, frygten. Men så skete der noget, jeg mærkede en masse levende kroppe omkring vandet ved min krop, jeg blev ikke bange, men blev ligesom holdt. I hele området omkring båden blev vi båret af en kæmpe torskestime, der holdt bølgerne i ro, så der ikke kom mere vand i båden. Os der lå i vandet blev skubbet op i båden igen af tusinder af torsk. Og ved agterspejlet steg en kæmpe kvinde halvt op af vandet. Hendes ansigt skinnede og hun smilte, og skubbede med alle torskene. Alle var tryllebundne, og det var som om der gik flere timer, og så dykkede hun og torskene var væk, og det klarede op og vi kunne se land [1].

I flere variationer af fortællingerne om Torsk-Woman, bor hun i habitater på et sunkent kontinent, nogle gange Atlantis, andre gange Lemuria, eller Zealandia. I mytologien stammer hun fra stjernerne, eller er datter af havbunden og havstrømmen, eller er en manifestation af torskestimers forsøg på at kommunikere med mennesker [2].

Et unavngiven 6årig immigrant tegnede denne tegning kort efter hendes båd mirakuløst nåede til Lesbos under en storm. Samtlige interviewede fra båden fortalte at Torsk-Woman have reddet dem.

Fiskeren Elena Agraia

Disse historier blev af mange fra den græske ø Lesbos sat i forbindelse med fiskeren og aktivisten Elena Agraia der forsvandt på havet i 2028. Hun var blevet berygtet i 2020-2028 for at hjælpe tusindvis af flygtninge igennem Frontex havbarriere i sin luftpudebåd Mimesis. Hun var først begyndt at scanne fiskestimer omkring havbarrieren som en del af den øko-aktivistiske bevægelse Ingen Grænser for Væsner. Hun var en af forfatterne på den folkevidenskabelige rapport Sikkerhedspolitik som front for udslettelse af økologisk diversitet i Middelhavet [3], der først væltede og siden førte til Kirkuk-processerne i 2040erne imod den daværende Europæiske kommission. Men i de første måneder efter offentliggørelsen af rapporten, hvor der ikke skete noget, var hun med til omfattende sabotager imod Frontex såkaldte flygtninge-barriere, for at hjælpe havets væsner med at rejse frit ud og ind af Europæisk farvand. Det var i dette arbejde hun begyndte at hjælpe flygninge over barrieren i sin luftpudebåd. For disse aktioner blev hun dømt til udvisning af Europa ved den internationale menneskesmuglerdomstol i Den Haag i 2028 [4]. Kort efter dommen blev Elena sammen med 40 andre udviste sat på skibet Cerberus. Denne fangetransport skulle sejle til Tyrkiet, hvorfra de skulle transporteres til De Landløse Lejre på højsletterne omkring Van-søen. På sin vej over middelhavet forsvandt Cerberus sporløst [5].

Mange futu-mytologiske forskere kæder disse begivenheder sammen med de første historier om Torsk-Woman der hjalp fiskestimer og menneskestimer på deres rejser [6]. Dog er der en mindre men meget vokal gruppe forskere der påpeger at der eksisterede historier om Torsk-Woman-lignede væsner længe før 2028 — at der fandtes myter der kunne spores tilbage til forhistorisk tid om skællede og skinnende kvinder der hjalp sejlende i havsnød eller bekæmpede det landbaserede patriakat ved at trække skibe ned i havet eller at gøre sømænd vanvittige [7].

Aflyst helgenkåren

I 2099 var Elene Agraia få måneder fra at blive helgenkåret som beskytter af migrerende væsner, fisk og vandbårne mikrober. Det blev skrinlagt efter pave XenoBenedikt IV døde af en madforgiftning forårsaget af fordærvet torsk [8].

Torsk-Woman som performativ magisk videnskab

I 2030erne blev historierne om Torsk-Woman meget hyppige. Ydermere optrådte de som direkte årsagsforklaringer på dokumenterede begivenheder på Middelhavet, Atlanterhavet og endda visse områder af Stillehavet, ofte på samme tid. Analysen af disse begivenheder dannede senere baggrund for de voldsomme erkendelsesvidenskabelige opgør i 2042-43, der genoprettede performativ magi som en respekteret gren af ingeniørfaget [9]. Erkendelsesforskeren Marsa Malika beskrev det således:

"De Torsk-Woman-forårsagede begivenheder i første halvdel af det 21ende århundrede var i datidens virkeligheds-paradigme umulige. På den ene side var historierne så fantastiske, mytologiske og "urealistiske" at de umuligt kunne være sande. På den anden side var øjenvidne-beretninger, video-dokumentation, faktuelle overenstemmelser af begivendheder og årsagssammenhænge så overbevisende, at Torsk-Woman tydeligvis var virkende og effektiv i verden. Torsk-Woman kunne eksempelvis manifestere sig som stimer bestående af mere end en milliard torsk, som da store dele af den saudi-amerikanske flåde blev sunket ved Dilmun-blokaden i 2039. Et helt umuligt fænomen, som ganske overbevisende fandt sted. For at prøve at forklare disse ting søgte forskere til mindre kendte grene af videnskabs-teori såsom performativ realisme og kropslig erkendelsespraksis." [10]

I en komparativ kortlægning af den kollektive erkendelse af menneskelige og økologiske katastrofer og Torsk-Womans rapporterede manifestationer opdagede man en nøjagtig overenstemmelse [11]. Dette ledte til forklaringsmodellen, at Torsk-Woman var blevet skabt af en samstemmighed imellem et ekstremt desperat behov hos druknende migranter og deres nærmeste, og et ekstremt økologisk pres på de havlige økosystemer på samme tid. Dette skabte en art narrativt imperativ arketype, der som et vakuum tiltrak fænomener der kunne varetage rollen som Torsk-Woman. Således kun man kortlægge hvordan de tidligste historier om Torsk-Woman opstod af de samme processer der startede Elena Agraias aktivisme. Og Elena Agraia kunne siges at være en af Torsk-Womans performative inkarnationer. Ligeledes kunne man forklare hvordan Torsk-Woman kunne være mange steder på samme tid og hvordan ellers uforklarlige økologiske fænomener bekæmpede undergangskapitalismen, overfiskeri og afgrænsningen af den biologiske diversitet. Torsk-Woman er med andre ord en shamanistisk besættelse af væsner og fænomener drevet af Livets planetære behovs-narrativ [10].

I populærkultur

I den eponyme tegneserie Torsk-Woman, der blev udgivet i 2040-2044, får Torsk-Woman følgeskab af sidekicks som Hummerpigen, Algemor, Dybhavsdrengen og Karmakrabben. Sammen bekæmper de industriel fiskeri, ekstrativ kapitalisme og generelt alle former for forsøg på at udnytte eller tilbageholde væsners frie bevægelighed over havene. Hendes kræfter bliver udtrykt som evnen til at forvandles sig til enorme stimer af torsk, tilkalde havets væsner, og manipulere vand på molekylært niveau. Eksempelvis kan hun føle underjordiske oceaner, og få dem til at bryde igennem jordskorpen, som i episode 34 hvor hun er taget til fange af lejesoldater i den Libyske Ørken, og efterfølgende oversvømmer hele Sahara [12].

Kendte grupperinger

Flere forskellige grupperinger opstod som støttegrupper, eller alliancer til Torsk-Woman. Mange af dem kunne siges at performe Torsk-Woman, eller shamanistisk lade sig besætte af Torsk-Woman i deres distribuerede arbejde for at hjælpe migrerende væsner overalt på planeten. Af kendte grupperinger kan nævnes:

  • Fishy wavez
  • Rrriot krill
  • Angry Algae
  • Take no tuna
  • Mothers of Ponyo
  • Trafickers of humanity
  • Daughters of C.O.D.
  • Hydrofeminist Action Group #64

Torsk-Woman og Atlantis 2

I 2088 begyndte flere selvorganiserede flåder at migrere fra kysterne med kurs mod Atlanterhavet. De første flåder havde ophav i urskoven i Calais, lejrene på Lesbos, Libyens no-land-zoner og Gaza. Flåderne indsamlede og indsejlede de store atlanteanske plastikaffalds-øer, og ved hjælp af deres ekspertise inden for print-teknologier og genanvendelse af plast begyndte de at printe tusindvis af mikro-plast-kontinenter og forbinde dem sammen til det der kom til at hedde Atlantis 2. Torsk-Woman manifesterede sig helt fra starten i dette arbejde, og grupperingerne der identificerede sig med hende, og hendes mission på jorden, begyndte at operere på verdenshavene med havn i Atlantis 2. Torsk-Woman blev med tiden skytsvæsen for kontinentet. Og med hendes hjælp udviklede Atlantis 2 sig til at være et forbillede for biotopiske samfund overalt [13].

  1. ^ Pirli, Kanaka (April 2082). "Torsk-woman: De første vidner". Mythologies and Realities. 82: 546–592.
  2. ^ Kirke, Kaptajn (Summer Solstice 2044). "T-woman: Many origins — still kicking you're arse". Panarchy. 1: 7–11.
  3. ^ citizen collective 43 (2020). Sikkerhedspolitik som front for udslettelse af økologisk diversitet i Middelhavet. Kirkuk: Open Science Initiative. ISBN 978-0-8223-6224-1.
  4. ^ Knallert, Porko (2028-02-17). "Elena Agraia to be expelled from Europa. Only fair says politicians". Frankfurter Allgemeine.
  5. ^ Copella, Klara. "Convict Elena Agraia disappears on open sea. Was she rescued by pirates?". Azadiya Welat.
  6. ^ Viola, Hunk (Autumn 2036). "Elena Agraia as the original Torsk-Woman: some points". Mesmeric Markup. II: 87–88.
  7. ^ Dandellion, Aladdin, Pink, Gladiadys; et al. (June 2039). "Witches of the sea: Fighting maritime patriarchy through the ages". Hunk Ra Historical Review. 762: 11–362. CS1 maint: multiple names: authors list (link)
  8. ^ Manifestelle, Styrene (May 13. 2099). "Pope dead. Curse of Torsk-Woman strikes back". The Holy See.
  9. ^ Kulu, Hayka (January 23, 2043). "Witchcraft is engineering. How wrong we were". The Wall Street Journal.
  10. ^ Jump up to: a b Malika, Marsa (2055). Videnskabsteori og Torsk-Woman. Det endelige opgør. Stillehavet: Clandestine. ISBN 978-0-8223-3917-5.
  11. ^ Lignende fænomener i den kollektive psyke i 1930erne ledte de to jødiske tegnere Jerry Siegel og Joe Shuster til at skabe Superman i 1938, som en pulp golem der kunne modsvare jødeforfølgelserne i Tyskland.
  12. ^ Skipper, Moze Mau & Gertzel (Oktober 2043). "MegaGadaffi vender tilbage". Torsk-Woman #34.
  13. ^ W, Knud (2101). "Atlantis 2".Wikipedia. Retrieved År 14.


Retrieved from "https://en.wikipedia.org/wiki/Torsk-Woman&oldid=929999062"